Viet Vo Dao er filosofien bag mange vietnamesiske kampsportsgrene.
- Viet stammer fra landets navn Vietnam
- Vo betyder kampsport
- Dao er vejen, stien man følger, metoden eller princippet
Under og efter krigen i Vietnam blev mange af de vietnamesiske kampsportsudøvere spredt ud over hele landet. Derfor blev Viet Vo Dao Forbundet grundlagt den 3. november 1973 med det formål at samle nogle vietnamesiske kampsportsstilarter. Det drejede sig om følgende stilarter:
- Thien mon dao
- Cuu mon
- Qwan Ki Do
- Bach Hac
- Thanh Long Viet Vo Dao
- Vovinam
Viet Vo Dao bruges derfor også som en generisk betegnelse for visse vietnamesiske kampsportsgrene og filosofi, ligesom Kung Fu gør det for de kinesiske kampsportsgrene.