Song Duk-ki

Song Duk-ki (1893-1987) er den vigtigste person i bevarelsen og genoplivningen af Taekkyon – den gamle koreanske fodkampkunst. I midten af det 20. århundrede var Song den sidste kendte mester, der bevarede et fuldstændigt kendskab til det traditionelle Taekkyon-pensum, som han havde lært før den japanske kolonitids systematiske undertrykkelse af koreansk kultur. Hans villighed til at undervise i kunsten og videregive den til en ny generation – især til Shin Han-seung, som blev den primære drivkraft bag Taekkyons moderne genoplivning – er den eneste grund til, at den levende tradition overlevede ind i den moderne tid. Song Duk-ki blev i 1983 udnævnt til menneskeligt kulturaktiv (immateriel kulturarv nr. 76) af den koreanske regering som anerkendelse af hans rolle som den levende bærer af Taekkyon-traditionen.