Betegnelsen Aikido betyder bogstaveligt talt »vejen til harmoni med Ki«, men der findes mange andre fortolkninger. Det er en japansk kampsport, der blev udviklet af Morihei Ueshiba. Han udviklede denne kampsport ved at kombinere sine studier af kampsport med filosofi og religiøse tanker. Hans mål var at udvikle en kampsport, der ikke blot gjorde udøverne i stand til at forsvare sig selv, men også gjorde det muligt at undgå at skade angriberen. Aikido er en sport, hvor angriberens bevægelse bruges til at følge bevægelsen i stedet for at gå imod den. Det kræver kun lidt fysisk energi, fordi aikidokaen bruger angriberens momentum i kombination med indtrædelses- og drejebevægelser. Disse teknikker suppleres med forskellige kast og låse. Aikido kan placeres under brydning.
Aikido er i høj grad afledt af kampsporten Daito-ryu Aiki-jujutsu, men begyndte omkring 1920 at afvige fra den. Det skyldtes blandt andet Ueshibas tilknytning til Omoto-kyo-religionen. I de første dokumenter omtaler Ueshiba kampsporten som aiki-jujutsu. Mange af Ueshibas ældre elever har forskellige syn på Aikido, afhængigt af hvilken periode de blev undervist af ham. I dag kan Aikido dyrkes over hele verden. Denne kampsport har mange stilarter, men de er alle afledt af de teknikker, som blev udviklet af Ueshiba.
Aikido-træning
I Aikido, ligesom i næsten alle andre japanske kampsporter, er der både et fysisk og et mentalt aspekt under træningen. Den fysiske træning i Aikido er alsidig, og der lægges vægt på både den generelle fysiske form og konditionen. Da en stor del af Aikido består af kast, lærer eleven først, hvordan man ruller og falder korrekt. De specifikke angrebsteknikker omfatter både greb og slag. Forsvarsteknikkerne består af kast og låse. Når eleven har lært de grundlæggende teknikker, kan våbenundervisningen begynde.
Ukes og nages ruller
Aikidotræning er hovedsageligt rettet mod to partnere, der udfører forud aftalte mønstre, de såkaldte kata. Grundmønstret er, at modtageren af teknikken (uke) udfører et angreb på den, der udfører kastet (nage), som derefter neutraliserer angrebet ved at anvende en aikidoteknik. Begge dele af teknikken er afgørende i aikidotræningen. Hos nage lærer man at følge angriberens bevægelse og kontrollere den angribende energi, mens uke lærer at bevare roen og være fleksibel, når man er i en ugunstig situation. Det at modtage en teknik kaldes ukemi. Uke forsøger hele tiden at genfinde balancen og dække svage punkter, mens nage bruger positioner og hastighed til at holde uke ude af balance og sårbar. På mere avancerede træningsniveauer kan uke nogle gange anvende reverseringsteknikker for at genvinde balancen.
Indledende angreb
Aikidoteknikker har til formål at afværge et angreb. For at lære dette ordentligt skal eleverne også vide, hvad et godt angreb er. Selvom der ikke trænes intensivt i forskellige angreb, gennemgås de mest almindelige grundigt. Mange slag i aikido skal egentlig forestille et sværdslag. Andre teknikker, der minder om stød, leder tankerne hen på en bevægelse, der udføres med et stikvåben. Der trænes ikke meget i spark, fordi spark, og især høje spark, ikke blev udført på slagmarken i det feudale Japan.
Nogle grundslag er:
- Slag mod forsiden af hovedet: et lodret slag med åben hånd mod hovedet
- Slag mod siden af hovedet: et diagonalt slag med åben hånd mod siden af hovedet eller nakken
- Brystslag: et slag mod brystet
- Ansigtsslag: et slag mod ansigtet
Begyndere øver i starten især greb, så de kan mærke modstanderens energi. Nogle greb stammer fra historiske situationer, f.eks. at blive holdt fast, mens man forsøgte at trække et våben. En teknik kunne da bruges til at komme fri og derefter bringe modstanderen ud af balance.
Nedenstående greb er eksempler på dette.
- Enhåndsgreb: den ene hånd griber om et håndled
- Tohåndsgreb: begge hænder griber om ét håndled
- Tohåndsgreb: begge hænder griber om begge håndled
- Skuldergreb: der gribes fat i en skulder
- Brystgreb: at gribe om brystet eller tøjet omkring brystet
Grundteknikker
Nedenstående teknikker er almindeligt anvendte kast og låse. Den præcise terminologi kan variere mellem forskellige organisationer og stilarter, men nedenstående betegnelser bruges af Aikikai-fonden.
Første teknik
En bevægelse, hvor den ene hånd trykker på albuen og den anden ved håndleddet for at føre uke ned mod jorden
Anden teknik
En håndledslås, der drejer armen
Tredje teknik
En drejende håndledslås
Fjerde teknik
En skulderkontrol, hvor begge hænder griber om underarmen
Femte teknik
Håndleddet gribes og drejes derefter, så der kommer et nedadgående tryk på albuen
Fire-retningers kast
Hånden presses om bag skulderen, så skulderleddet låses fast
Underarmslås
En lås, hvor underarmen fastlåses
Åndedrætskast
En ofte anvendt betegnelse for teknikker, hvor der ikke bruges en lås
Indtrængende kast
Kast, hvor nage bevæger sig ind mod uke
Himmel-og-jord-kast
Nage griber den ene hånd lavt og den anden højt og bringer derved uke ud af balance
Hoftekast
Nage sænker sine hofter lavere end ukes, så han kan blive kastet over hoften
Tikast
Et kast, hvor armene holdes mod hinanden
Drejende kast
Nage griber om armene, fører dem om bag skulderen og presser derefter fremad for at kaste
Våben
I aikido træner man også med våben. Blandt andet øver man sig med den korte stav, træsværdet og kniven. I dag lærer man på nogle skoler også, hvordan man håndterer en situation, hvor et skydevåben bliver trukket. Der er også skoler, som slet ikke træner med våben, fordi de er stærkt imod det. Modstykket til denne stil er Iwama-stilen, hvor der netop bruges meget tid og opmærksomhed på træsværdet og den korte stav.
Flere angribere
Inden for aikido træner man også forsvar mod flere angribere, det såkaldte taninzudori eller taninzugake. At sparren med flere angribere er en vigtig del af mange eksamener og er en obligatorisk del, hvis man vil opnå en højere grad. Det handler om, at personen intuitivt kan udføre bevægelser i et ustabilt miljø. Strategiske valg af teknikker er en vigtig del af træningen. For eksempel kan en ura-teknik bruges til at neutralisere den aktuelle angriber, men derved kan man komme til at stå med ryggen til den næste angriber, så denne uhindret kan fortsætte sit angreb.
Mental træning
Aikido-træning er både mental og fysisk, hvor der lægges vægt på at slappe af i krop og sind, selv når man befinder sig i en farlig situation. Dette er nødvendigt for at gøre udøveren i stand til at reagere selvsikkert i en kamp. Morihei Ueshiba har engang sagt, at “man skal være parat til at modtage 99 % af angrebet og se døden i øjnene” for at udføre teknikken uden tøven.
Se i shop:
Samlinger >> Udstyr
