Brasiliansk jiu-jitsu er en kampsport, der fokuserer på grappling med vægt på kamp på jorden. Målet er at opnå en dominerende position og få en angriber til at ‘klappe ud’ så hurtigt som muligt. Det er baseret på en tilpasset variant af den traditionelle japanske jiu-jitsu, kaldet ‘Jiu-do’.
Idéen er, at blødt vinder over hårdt. Med andre ord kan en lille og svagere person med de rette teknikker og bevægelser forsvare sig mod en stærkere og større angriber. Det kan dyrkes som selvforsvar, under særlige grapplingturneringer og ved Mixed Martial Arts-turneringer. Sparring og konstant gentagelse af øvelser spiller en vigtig rolle i træningen. Det handler især om den præstation, der leveres, særligt under kampe og turneringer.
Historien om brasiliansk jiu-jitsu
Sporten begyndte, da Mitsuyo Maeda, en mester i Kosen-judo (en form for judo, der i højere grad specialiserer sig i kamp på jorden, kaldet Ne Waza), emigrerede til Brasilien. Han ændrede træningsmetoderne, så de ikke var dødelige, og lærte disse teknikker til Carlos Gracie, som til gengæld gav dem videre til sin yngre bror Helio. Brødrene lærte deres børn sporten, som stadig videreføres i familietraditionen den dag i dag. Gracie-familien har gennem årene fortsat med at perfektionere systemet.
Man kæmpede ofte i Vale Tudo-kampe (forløberen for Mixed Martial Arts), hvor fokus var på kamp på jorden og tilpasning af teknikker. Brasiliansk jiu-jitsu blev kendt i USA i begyndelsen af 1990’erne, da Royce Gracie vandt det første, andet og fjerde ‘Ultimate Fighting’-mesterskab. Siden da har det været en foretrukken sport for mange MMA-kæmpere og er bredt anerkendt for sin vægt på kamp på jorden. Brasilianske jiu-jitsu-turneringer får stigende opmærksomhed verden over og bliver stadig mere kendte og større, såsom ADCC’s (Abu Dhabi Combat Club) no-gi submission grappling-turneringer.
Nogle gange kaldes sporten Gracie Jiu Jitsu, men dette navn er varemærkeregistreret af Rorion Gracie og henviser til den stil, som han og hans lærere stod for. Andre medlemmer af Gracie-familien har noget lignende, såsom Charles Gracie og Renzo Gracie. Machado-brødrene kalder det Machado Jiu-Jitsu. Hver stil har sine egne, unikke aspekter, men betragtes overordnet som afledninger af brasiliansk jiu-jitsu.
Brasiliansk jiu-jitsu i Nederlandene
Selvom sporten har været dyrket i Nederlandene i årevis, er den endnu ikke særligt kendt, til trods for at vi har stor international anerkendelse inden for kampsport. Der findes en del skoler i Nederlandene, hvor man kan dyrke brasiliansk jiu-jitsu. Som regel har de en ‘sortbælte’, der underviser, men det gælder ikke alle. Trænerne kommer hovedsageligt fra Brasilien. Mathieu Peters fra Oss er den første nederlandske ‘sortbælte’. Han bestod den prestigefyldte eksamen i januar 2007 på Yamasaki Academy i Washington, USA. Forventningen er, at sporten vil få et enormt opsving i Nederlandene. Brasiliansk jiu-jitsu betragtes som en af de mest effektive kampsporter.
I Belgien findes der allerede en række sortbælter: Juan Grizzo, Sabatine, Mario D’Hoker og Koen Smets. Brasiliansk jiu-jitsu får også stor opbakning her, og antallet af udøvere vokser støt. Tidligere var mange nødt til hele tiden at rejse til udlandet for at deltage i kampe og seminarer. I dag arrangerer klubberne i stigende grad selv træningslejre, seminarer og kampe for at højne deres niveau.
