Brydning er en af de ældste kampsportsgrene og var en del af den militære uddannelse hos grækerne. Den indgik i de klassiske Olympiske Lege og var en af hovedbegivenhederne. Romerne overtog senere sporten i en mindre voldelig form i arenaerne, og brydning bevarede sin popularitet. Ved de første moderne Olympiske Lege var sporten straks på programmet i form af græsk-romersk brydning. I 1904 blev en anden variant, „fri” brydning, introduceret ved Olympiaden.
Målet er det samme i begge discipliner: To modstandere forsøger at kaste hinanden i gulvet og presse skuldrene mod underlaget ved hjælp af greb og teknikker. Forskellen mellem de to discipliner er, at greb under hofterne er tilladt i fri brydning, og at benene også må bruges, mens dette ikke er tilladt i græsk-romersk brydning. Sidstnævnte sport er desuden kun tilladt for mænd, mens kvinder har deres egen olympiske konkurrence i fri brydning.
Brydning ved de Olympiske Lege
Under de Olympiske Lege inddeles atleterne i syv vægtkategorier (fire for kvinder). En bryder skal have muskelstyrke, teknik og smidighed. Det kræver mange års træning at lære brydegreb som arm- og benlåse. Ud over teknik træner atleterne også deres muskelstyrke for at komme fri af modstanderens greb eller selv bevare kontrollen over modstanderen. Ved brydestævnerne er der en kampofficialsgruppe, som består af en måttedommer, en dommer, tre pointtællere og tre jurymedlemmer.
Efterhånden som kampen skrider frem, får deltagerne point for eksempelvis gode greb, angreb og kast. Kampen vindes, hvis modstanderen holdes med begge skuldre mod måtten i mere end fem sekunder, eller hvis en deltager har et forspring på 12 point. Hvis der er blevet kæmpet i seks minutter uden en vinder, udråbes bryderen med flest point til vinder.
Regler i brydning
Under turneringer fordeles bryderne i to puljer. Hvis en deltager har tabt to gange, er vedkommende slået ud. Vinderne fra de to puljer kæmper mod hinanden om guld og sølv. Nummer to fra puljerne kæmper mod hinanden om bronze.
For hvert greb får man et antal point (1, 2, 3 eller 5 point). Man kan derfor vinde på følgende måder:
- Ved fald (modstanderens begge skuldre presses mod måtten)
- Ved pointflertal (hvis forskellen er 12 point eller mere)
- På point (når den fastsatte tid er udløbet, tæller pointene)
- Ved at modstanderen udelukkes eller opgiver
Den vindende og den tabende bryder tildeles henholdsvis følgende kamppoint:
- 5 : 0 ved fald
- 5 : 0 ved sejr, fordi modstanderen opgiver på grund af en skade
- 5 : 0 i tilfælde af diskvalifikation for overtrædelse af reglerne
- 4 : 0 ved sejr på teknisk overlegenhed (6 points forskel i løbet af to perioder), og taberen har ikke scoret point<
- 4 : 1 ved sejr på teknisk overlegenhed (6 points forskel i løbet af to perioder), men taberen har scoret mindst 1 teknisk point
- 3 : 0 ved pointsejr i to af de tre perioder uden tekniske point til taberen
- 3 : 1 ved pointsejr i to af de tre perioder, men taberen har scoret mindst 1 teknisk point
- 0 : 0 hvis begge brydere er blevet diskvalificeret for overtrædelse af reglerne
