Blandt turister er Lucha Canaria stort set ukendt og ikke promoveret, men på selve De Kanariske Øer er det en ægte topsport. Bogstaveligt betyder det »den kanariske kamp«, men her handler det om en kanarisk form for brydning. Og »kamp« har en aggressiv klang, hvilket på behagelig vis mangler i denne sport. Ordet sportsånd lever her virkelig op til sin betydning – og det i en »kampsport«.
Lucha Canarias historie
Den kanariske brydning stammer helt tilbage fra tiden før spanierne erobrede øerne og er derfor sandsynligvis blevet bragt med fra det område, der i dag er Marokko. I de flere hundrede år, hvor de oprindelige indbyggere kæmpede uden nævneværdig kommunikation mellem de forskellige øer, udviklede sporten let afvigende regler på hver ø.
I 1872 blev disse regler for første gang nedskrevet, hvilket gjorde Lucha Canaria til en af de første definerede brydesportsgrene i verden. Først efter 1940 blev der oprettet provinsielle forbund for sporten, og det officielle spanske forbund blev endelig etableret i 1984. Da der kæmpes på sand, har sporten som regel sine egne særlige faciliteter, næsten altid en rund sal med en rund sandgrav i midten, den såkaldte »terrero«.
Regler for Lucha Canaria
I midten stiller to brydere sig op og hilser på hinanden. Med venstre hånd griber man fast om modstanderens højre, oprullede buksekant, mens højre hånd placeres på modstanderens venstre skulder. Derefter lægger de hovedet på hinandens højre skulder, og højre hånd peger mod jorden. Så snart dommeren fløjter, gælder det om at få modstanderen til at røre jorden med en anden del af kroppen end fødderne. Det er ikke tilladt at slå eller sparke; derimod må man rykke, skubbe, trække, slynge og løfte. Kort sagt gælder det om at bringe modstanderen ud af balance. Vægt og styrke kan hjælpe, men det er bemærkelsesværdigt, hvor ofte teknikken bliver den afgørende faktor.
Kampene varer højst 90 sekunder, og to modstandere kæmper altid to kampe mod hinanden – eller tre, hvis kampen ikke er afgjort efter to kampe. Der findes dog forskellige former, afhængigt af antallet af deltagere og den aftalte »modus«. Holdene kan for eksempel variere i størrelse under forskellige møder.
