Hapkido er en koreansk kampsport. Det er en form for selvforsvar, hvor man bruger låse, trykpunkter, kast, spark og slag. Hapkido-udøvere træner i at afværge teknikker fra andre kampsporter. Der findes også traditionelle våben såsom kort stav, reb, nunchaku og sværd. Hapkido fokuserer på kampe på både kort og lang afstand. Ved hjælp af godt fodarbejde og korrekt brug af kroppen forsøger man at overvinde stærkere modstandere.
Hapkidos historie
Det moderne hapkidos oprindelse kan spores tilbage til en lille gruppe koreanske nationalister i Koreas postkoloniale periode efter Japan, som blev ledet af Choi Yong Sul. Hans mest fremtrædende elever var Suh Bok Sub, Ji Han Jae, Kim Moo Hong og Myung Jae Nam. Choi Yong Sul blev sendt til Japan som lille dreng, og han vendte tilbage til Korea med teknikker, der minder om en forløber for aikido. En kontroversiel fortælling hævder, at Choi som 11-årig blev adopteret af Takeda Sokaku. Han boede og trænede sammen med mesteren i mere end 30 år i en dojo på Shin Shu-bjerget. Denne fortælling modsiges af personer, der siger, at Choi blot var en simpel arbejder i Takedas hjem. Sandheden ligger som altid et sted midt imellem.
Chois første elev var Suh Bok Sub, og han var den første til at åbne en dojang. I 1948, da Suh Bok Sub stadig var i tyverne, havde han allerede opnået sort bælte i judo og var uddannet fra Koreas Universitet. Efter at have set Choi forsvare sig selv med succes mod en gruppe mænd spurgte han Choi, om han også ville lære ham denne kampsport. I 1951 åbnede Suh den første rigtige dojang og kaldte den den koreanske Yu Kwan Sool Hapki Dojang. Det første symbol, som Suh designede og brugte til at betegne denne kampsport, var en indadrettet pilespids. I denne periode arbejdede Choi som bodyguard for Suhs far, der var medlem af nationalforsamlingen. Suh hævder, at han og Choi i 1959 besluttede at forkorte navnet til hapkido.
Hapkidos principper
På skalaen mellem hårde og bløde kampsporter ligger hapkido et sted midt imellem. Det bruger de bløde teknikker fra jiu-jitsu og de hårde teknikker fra taekwondo. Hapkido er en eklektisk kampsport, og forskellige hapkido-skoler anvender teknikkerne på forskellige måder. Nogle grundlæggende teknikker bruges på alle skoler, og alle teknikker skal følge hapkidos tre principper:
- Ingen modstand (Hwa)
- Cirkulære bevægelser (Won)
- Vandets/harmoniens princip (Yu)
Hwa, eller ingen modstand, er kunsten at være afslappet. Hvis en modstander skubber en hapkido-elev i brystet, gør eleven ikke modstand, men træder bagud og bruger modstanderens fremadrettede momentum til at bringe ham til jorden.
Won, det cirkulære princip, er en måde at opbygge momentum på og derefter udføre teknikkerne naturligt. Hvis en modstander angriber i en lige linje, afværger hapkido-eleven angrebet og bruger derefter modstanderens kraft mod ham selv i et cirkulært bevægelsesmønster.
Yu, vandets princip, kan forklares som vandets kraft. Hapkido er en blød kampsport og er ikke 100 % afhængig af styrke. Ligesom vand føles det blødt at røre ved. Ligesom vand er hapkido tilpasningsdygtigt.
Teknikker
Hapkido er en omfattende kampstil, der forsøger at favne så bredt som muligt. Derfor trænes der bevidst ikke kun specifikke teknikker. Der undervises i mange taktikker inden for slag, kast og låse. Nogle stilarter fokuserer også på kamp på jorden, primært på at komme fri af greb.
Spark
Den store variation af spark i hapkido gør sporten ægte koreansk. Taekwondo-spark minder meget om de mange spark, der bruges i hapkido, selvom der lægges vægt på den cirkulære bevægelse. I modsætning til de fleste moderne taekwondo-stilarter sparkes og fejes der ofte under taljen. Det mest almindelige spark er det lave hælspark. Et spark udføres primært for at lægge stor kraft bag bevægelsen i stedet for hurtigt at trække benet tilbage. Traditionelt sparkede man kun mod underkroppen, men med fremkomsten af andre kampsporter begyndte man også at sparke mod hovedet. De fleste former for hapkido har serier med dobbeltspark, som bruges til at bevare balancen. Et eksempel på en serie med dobbeltspark:
- frontspark -> sidespark
- frontspark -> baglæns spark
- frontspark -> rundspark
- frontspark med hælen -> rundspark
- lavt sidespark -> højt sidespark Håndslag
Ligesom i mange andre kampsporter bruges der i hapkido mange slag med næver og hænder samt albueslag. En karakteristisk teknik i hapkido er knivhåndsslaget, som kan overføre meget energi. Dette slag bruges ofte til at svække modstanderen, hvorefter man kan anvende en lås. Der slås også med fingerneglene, typisk mod øjnene og halsen. I den traditionelle træning trækkes der også i pungen.
Ledlåse
Mange af hapkidos kontrolteknikker stammer fra aikijujutsu. De læres på samme måde som i aikido, men teknikkerne er mere strømlinede. I hapkido anvendes låse på både de store led (albue, skulder, nakke, ryg, knæ og hofte) og de små led (håndled, fingre, tæer og kæbe). De fleste teknikker bygger på princippet om at lægge kraft på leddet, så det tvinges mod sin naturlige bevægelsesretning. Hapkido er især kendt for brugen af håndledslåse. Disse teknikker stammer fra Daito-ryu aikijujutsu, selvom den præcise udførelse kan variere. Albuelåse anvendes også ofte.
Kasteteknikker
Ud over kast, der udføres, efter at modstanderen er bragt ud af balance ved hjælp af en lås, findes der også kast, som udføres uden brug af en lås. Nogle af disse teknikker findes også i judo. Mange af de første hapkido-udøvere havde en baggrund i judo.
Våben
Når en hapkido-elev opnår de forskellige grader, lærer han også at håndtere forskellige våben. Det første våben, man træner med, er kniven. Et andet våben er den korte stav. Derefter gennemgås teknikker og forsvar mod den lange stav og reb. Mange hapkido-organisationer træner også med sværd, nunchaku og andre våben.
