Yagli güres er den tyrkiske nationalsport. I daglig tale kaldes det tyrkisk brydning eller oliebrydning, fordi bryderne smører sig ind i olivenolie.
Bryderne kaldes pehlivan, hvilket betyder ‘helt’ eller ‘mester’. De bærer bukser (kisbet eller kispet), som oprindeligt blev lavet af vandbøffellæder, men i dag bruges kalvelæder også.
I modsætning til andre former for brydning kan kampe i oliebrydning vindes ved at gribe fat i kisbetten på en bestemt måde.
Pehlivanens mål er at kontrollere sin modstander ved at stikke en arm ind gennem bagsiden af kisbetten. Hvis man vinder på denne måde, kaldes det en paça kazik.
Oprindeligt havde kampene ingen tidsbegrænsning og kunne nogle gange vare en eller to dage. I 1975 blev dette ændret, og den maksimale kamptid er 40 minutter i baspehlivan-kategorien og 30 minutter i pehlivan-kategorien.
Hvis der ikke er en vinder ved kampens afslutning, kommer der en forlængelse på 15 minutter for baspehlivan-kategorien og 10 minutter for pehlivan-kategorien. I forlængelsen registreres point, så der kan kåres en vinder til sidst.
Den årlige Kirkpinar-turnering er blevet afholdt i Edirne siden 1362. Det gør den til verdens ældste kontinuerligt afholdte sportsbegivenhed. I de seneste år har tyrkisk oliebrydning bredt sig over hele verden og er også blevet populær i andre lande, især Nederlandene og Japan.