Hapkido er en koreansk kampsport. Det er en form for selvforsvar, hvor der anvendes låse, trykpunkter, kast, spark og slag. Udøvere af Hapkido træner for at afvise teknikker fra andre kampsportsgrene. Der findes også traditionelle våben som kort stok, reb, nunchaku og sværd. Hapkido fokuserer på både nær- og langdistancekampe. Gennem godt fodarbejde og korrekt brug af kroppen forsøger man at dominere stærkere modstandere.
Hapkidos historie
Fødslen af det moderne hapkido kan spores tilbage til en gruppe koreanske nationalister i perioden efter den japanske kolonitid i Korea, ledet af Choi Yong Sul. Hans mest fremtrædende elever var Suh Bok Sub, Ji Han Jae, Kim Moo Hong og Myung Jae Nam. Choi Yong Sul blev som lille dreng sendt til Japan og vendte tilbage til Korea med teknikker, der minder om en forløber for Aikido. En kontroversiel historie fortæller, at Choi som 11-årig blev adopteret af Takeda Sokaku. Han boede og trænede i over 30 år sammen med mesteren i en dojo på Shin Shu-bjerget. Denne historie modsiges af folk, der siger, at Choi blot var en simpel arbejder i Takedas hus. Sandheden ligger som altid et sted midt imellem.
Chois første elev var Suh Bok Sub, som også var den første til at åbne en dojo. I 1948, da Suh Bok Sub stadig var i 20’erne, havde han allerede opnået sort bælte i judo og var uddannet fra Koreas Universitet. Efter at have set Choi forsvare sig succesfuldt mod en gruppe mænd, bad han Choi om at lære ham denne kampsport. I 1951 åbnede Suh den første rigtige dojang og kaldte den Koreanske Yu Kwan Sool Hapki Dojang. Det første symbol, designet af Suh, der blev brugt til at betegne denne kampsport, var en indadgående pilspids. I denne periode arbejdede Choi som bodyguard for Suhs far, der var medlem af kongressen. Suh hævder, at han og Choi i 1959 besluttede at forkorte navnet til hapkido.
Principper i Hapkido
På hård/blød-skalaen for kampsport ligger hapkido et sted i midten. Den bruger de bløde teknikker fra Jiu Jitsu og de hårde teknikker fra taekwondo. Hapkido er en eklektisk kampsport, og forskellige hapkido-skoler anvender forskellige teknikker. Nogle kerneprincipper bruges i alle skoler, og alle teknikker skal følge hapkidos tre principper:
- Ingen modstand (Hwa)
- Cirkulært princip (Won)
- Vand/harmoni-princippet (Yu)
Hwa, eller ingen modstand, er kunsten at være afslappet. Hvis en modstander skubber en hapkido-elev mod brystet, vil eleven ikke gøre modstand, men træde tilbage og bruge modstanderens fremadgående momentum til at vælte ham.
Won, cirkelprincippet, er en måde at opnå momentum på og derefter udføre teknikkerne på en naturlig måde. Hvis en modstander angriber i en lige linje, fanger hapkido-eleven angrebet og bruger et cirkulært mønster til at vende modstanderens kraft imod ham.
Yu, vandprincippet, kan forklares som vandets kraft. Hapkido er en blød sport og er ikke 100 % afhængig af styrke. Ligesom vand er det blødt at røre ved. Ligesom vand er hapkido tilpasningsdygtigt.
Teknikker
Hapkido er en omfattende kampstil og forsøger at være så bred som muligt. Der trænes derfor bevidst ikke på specifikke teknikker. Mange taktikker læres inden for slag, kast og låse. Nogle stilarter fokuserer også på gulvkampe, især på at slippe fri fra greb.
Spark
Det store udvalg af spark i hapkido gør sporten virkelig koreansk. Taekwondo-spark ligner meget de mange spark, der findes i hapkido, selvom der lægges vægt på den cirkulære bevægelse. I modsætning til de mest moderne taekwondo-stilarter sparkes der meget under livet og fejes. Det mest almindelige spark er det lave hælspark. Et spark gives især for at sætte kraft bag bevægelsen frem for hurtigt at trække benet tilbage. Traditionelt blev der kun sparket mod underkroppen, men med indflydelse fra andre kampsportsgrene sparkes der også mod hovedet. De fleste former for hapkido har en serie af dobbelte spark, der bruges til at bevare balancen. Et eksempel på en serie med dobbelte spark:
- fremadrettet spark -> sidelæns spark
- fremadrettet spark -> bagudrettet spark
- fremadrettet spark -> cirkulært spark
- fremadrettet hælspark -> cirkulært spark
- lavt sidelæns spark -> højt sidelæns spark Handslag
Ligesom mange andre kampsportsgrene anvendes der i hapkido mange slag og håndslag samt albueslag. En karakteristisk teknik i hapkido er knivhånden, som kan overføre meget energi. Dette slag bruges ofte til at svække modstanderen, så en lås kan anvendes bagefter. Der slås også med fingernegle, rettet mod øjne og hals. Der trækkes også i skridtet under konventionel træning.
Ledlåse
Mange af kontrolteknikkerne i hapkido stammer fra aikijujutsu. De læres på samme måde som i aikido, men teknikkerne er mere strømlinede. I hapkido låses både store led (albue, skulder, nakke, ryg, knæ og hofte) og små led (håndled, fingre, tæer og kæbe). De fleste teknikker bruger princippet om at påføre kraft på leddet, så det presses mod sin naturlige retning. Hapkido er især kendt for brugen af håndledslåse. Disse teknikker stammer fra Daito-ryu aikijujutsu, selvom den præcise udførelse kan variere. Albuelåse anvendes også ofte.
Kasteteknikker
Ud over kast, der udføres efter at modstanderen er bragt ud af balance ved hjælp af en lås, findes der også kast, der udføres uden brug af lås. Nogle af disse teknikker findes også i judo. Mange af de første hapkido-udøvere havde en judo-baggrund.
Våben
Når en hapkido-elev opnår forskellige grader, lærer han også at håndtere forskellige våben. Det første våben, der trænes med, er kniven. Et andet våben er den korte kampstok. Derefter behandles teknikker og forsvar mod den lange stok og rebet. Mange hapkido-organisationer træner også med sværd, nunchaku og andre våben.
