K-1 er en kampsportsorganisation, der kombinerer teknikker fra blandt andet thaiboksning, taekwondo, karate, kung-fu, kickboxing og den traditionelle boksning. ‘K’ står for karate, kung-fu og kickboxing. Begrebet K-1 er afledt af F-1 eller Formel 1. Ligesom F-1 inden for motorsport står K-1 for den højeste klasse inden for kampsport.
Historien om K-1
Sporten blev introduceret af Kazuyoshi Ishii i 1993 i Japan. I 1993 blev en K-1-kamp for første gang sendt på tv. Hvert år afholdes der K-1-turneringer over hele verden for at afgøre, hvilke otte kæmpere der må deltage i K-1 World Grand Prix i Japan. Finalen blev indtil 2006 hvert år afholdt i Tokyo Dome i den japanske hovedstad Tokyo og i 2007 og 2008 i Yokohama Arena. Vinderen af finalen vinder $400.000. Siden starten af K-1-kampene har hollænderne domineret K-1-turneringen. Hollænderne har indtil nu vundet 13 af de 16 udgaver.
K-1 regler:
- En kamp varer normalt 3 runder af 3 minutter. Ved uafgjort tilføjes en runde. Hvis kampen stadig ikke er afgjort efter denne runde, tilføjes endnu en runde. En kamp består af maksimalt 5 runder.
- Man kan vinde på point, ved knockout, teknisk knockout eller ved overgivelse.
- Kæmperne må sparke eller slå mod kroppen, benene eller hovedet.
- Kæmperne må lave knæ mod kroppen, benene eller hovedet.
- Kæmperne må bruge kasteteknikker.
- Brug af albue-teknikker er forbudt.
- Clinching er ikke tilladt. Kortvarigt at holde fat i modstanderen med det formål at lave et knæ eller slag er dog tilladt.
- Der kæmpes ikke på gulvet.
K-1 vindere:
1993 Branko Cikatic, 1994 Peter Aerts, 1995 Peter Aerts, 1996 Andy Hug, 1997 Ernesto Hoost, 1998 Peter Aerts, 1999 Ernesto Hoost, 2000 Ernesto Hoost, 2001 Mark Hunt, 2002 Ernesto Hoost, 2003 Remy Bonjasky, 2004 Remy Bonjasky, 2005 Semmy Schilt, 2006 Semmy Schilt, 2007 Semmy Schilt, 2008 Remy Bonjasky, 2009 Semmy Schilt, 2010 Alistair Overeem, 2013 Mirko Filipovic
