Brydning

Oldgammel oprindelse

Brydningskunst er dokumenteret i næsten alle gamle civilisationer. Egyptiske gravmalerier fra 2300 f.Kr. viser brydegreb, der stadig er genkendelige i dag. Sumeriske graveringer, græsk keramik og kinesiske manuskripter beskriver alle brydning som en central atletisk og militær disciplin. I det antikke Grækenland blev brydning (pale) fra 708 f.Kr. en del af femkampen under de antikke Olympiske Lege. Pankration, en kombination af brydning og slagteknikker, var en af de mest berømte discipliner.

I Japan udviklede sumobrydning sig gennem mere end 1.500 år til både et ritual og en sport. I den islamiske verden blev oliebrydning (yagli gures) en national tradition i Tyrkiet. I Centralasien udviklede folkestilarter som mongolsk bokh og kasakhisk kuresi deres egne traditioner. Brydning er virkelig en universel menneskelig aktivitet.

Moderne brydestilarter

Moderne konkurrencebrydning domineres af tre hovedstilarter, som administreres af United World Wrestling (UWW):

Fristil: Greb i benene og brugen af benene i offensive og defensive manøvrer er tilladt. Ved de Olympiske Lege er der kategorier for mænd og kvinder. Det er den mest udbredte konkurrenceform på verdensplan.

Græsk-romersk brydning: Greb under taljen og brugen af benene i offensive aktioner er forbudt. Kast skal udelukkende udføres med overkroppen. Denne stil kræver exceptionel styrke i overkroppen og stærk clinchteknik og er kun på programmet for mænd ved de Olympiske Lege.

Folkstyle-brydning (collegiate): Den dominerende stil i USA, med vægt på kontrol og overpositionen på gulvet. Denne stil har fostret mange af de bedste brydere i MMA, herunder Dan Gable, Cael Sanderson, Randy Couture og Dan Severn.

Brydning og MMA

Da UFC begyndte i 1993, beviste brydere hurtigt deres dominans sammen med BJJ-udøvere. Evnen til at bestemme, hvor en kamp foregår, stående eller på gulvet, gav brydere en strukturel fordel, som ingen anden grunddisciplin kunne matche. Mestre som Randy Couture, Dan Severn, Tito Ortiz og senere Khabib Nurmagomedov viste, at brydning på eliteniveau kombineret med ground-and-pound eller forsvar mod submissions næsten var umulig at besejre. I dag træner næsten alle topkæmpere i MMA intensivt brydning, uanset deres primære disciplin.