Fra brydning til moderne grappling
Grappling hører til blandt de ældste former for menneskelig kamp. I næsten alle kulturer opstod der egne brydningstraditioner, hvor man bragte hinanden ud af balance, arbejdede sig ned på jorden og forsøgte at vinde med kontrol eller et låsegreb. Afbildninger fra det gamle Mesopotamien og Egypten viser allerede brydere i stillinger, der kan genkendes som grappling.
I det gamle Grækenland blev brydning, pale, en formel del af sporten. Også pankration kombinerede brydning med andre kampteknikker. Romerne overtog græske indflydelser og udviklede deres egne former for brydning og nærkamp.
Traditioner fra forskellige verdensdele
Også uden for Europa har grappling en lang historie. I Indien opstod traditionelle brydeformer som kushti. I Østasien udviklede shuai jiao, jiujitsu og senere judo systemer omkring løftestangsprincippet, kast, kontrol og submissions. I middelalderens Europa blev brydning brugt i både bevæbnede og ubevæbnede kampe og beskrevet i historiske kampbøger.
Den moderne grapplingverden byggede videre på disse regionale traditioner. Fribrydning, græsk-romersk brydning, catch wrestling, judo, sambo, brasiliansk jiujitsu og submission grappling udviklede hver deres fokus, regler og konkurrencekultur.
Fremkomsten af submission grappling
Fra slutningen af det tyvende århundrede begyndte udøvere fra forskellige discipliner stadig oftere at møde hinanden. Især væksten inden for brasiliansk jiujitsu og MMA gjorde det tydeligt, hvor vigtige takedowns, positioner, kontrol på jorden og submissions er. Herfra voksede submission grappling frem som en disciplin, der ikke er bundet til én traditionel stilart.
Catch wrestling havde stor indflydelse med sit fokus på kontrol og låsegreb. Judo og sambo bidrog med kast og overgange, mens brydning tilføjede intensiteten fra takedowns og topkontrol. Brasiliansk jiujitsu raffinerede brugen af guard, positioner og submissions fra jorden.
No-gi-generationen
No-gi grappling udviklede sig til en genkendelig konkurrenceform, hvor der ikke bruges en traditionel jakke. Sporten kræver derfor kontrol med kroppen, hovedposition, underhooks, overhooks, hoftetryk og bevægelsesintelligens i stedet for greb i lange ærmer eller revers. Den moderne scene fortsætter med at kombinere og forfine teknikker fra forskellige grapplingstilarter.