Judo

Hvad er judo?

Judo er en japansk kampkunst og selvforsvarskunst, som blev udviklet omkring 1882 af Jigoro Kano. Ordet judo betyder »den bløde vej« og henviser til en måde at træne og leve på, hvor teknik, timing og kontrol er vigtigere end råstyrke. En udøver kaldes en judoka.

I judo lærer du at bruge en modstanders hurtighed og styrke i stedet for at møde den direkte. Målet er kontrolleret at bringe modstanderen ud af balance og kaste vedkommende eller kontrollere modstanderen på gulvet med et holdegreb, en kvælning eller en ledlås. Konkurrenceformen er populær over hele verden og har været en del af det olympiske program siden 1964.

Judo handler ikke kun om at vinde. Selvkontrol, respekt, samarbejde og sikker træning danner grundlaget. En træning og en konkurrence begynder og slutter med respekt for partneren, modstanderen og tatamien.

Sportens kerne

Judoens to klassiske principper er seiryoku zenyō, maksimal effekt med minimal indsats, og jita kyōei, gensidig fordel og almen trivsel. På måtten betyder det at bevæge sig effektivt, vælge den rigtige handling på det rigtige tidspunkt og træne sammen for at blive bedre. Du kaster din træningspartner, men bliver bagefter også selv kastet. Det gør judo til både en individuel udfordring og en fælles læreproces.

Fra jiujitsu til judo

Jigoro Kano blev født i 1860 i Mikage i Japan. Som en lille og spinkel dreng, der ofte blev mobbet, begyndte han at dyrke traditionel jiujitsu. Han studerede blandt andet Tenjin Shinyo-ryu og Kito-ryu og samlede deres anvendelige teknikker i et sikrere og mere systematisk system: judo.

I 1882 grundlagde Kano Kodokan i Tokyo. Han fjernede de farligste teknikker fra den traditionelle jiujitsu og udviklede randori, fri træning med modstand, som grundlag for sikker, men realistisk træning. Kombinationen af teknik, fysisk udvikling og mental dannelse gjorde judo anderledes end en almindelig samling kampteknikker.

Jigoro Kanos filosofi

• Seiryoku zenyō - opnå maksimal effekt med minimal indsats. Brug din energi effektivt, og lær at udnytte modstanderens kraft til din fordel.
• Jita kyōei - gensidig fordel og almen trivsel. Man lærer judo sammen med respekt for sin partner og ansvar for hinandens udvikling.

Teknik frem for råstyrke

I det oprindelige ideal skulle en mindre og fysisk svagere person kunne forsvare sig mod en større angriber ved hjælp af teknik. I konkurrencejudo spiller styrke naturligvis også en rolle, men timing, balance, greb, kropsholdning og teknisk valg afgør stadig, hvem der vinder en udveksling.

Judo bliver globalt og olympisk

Kano udbredte judo internationalt gennem demonstrationer og uddannelser. I 1964 blev judo olympisk under legene i Tokyo. Det første verdensmesterskab for mænd blev afholdt i 1956, og det første verdensmesterskab for kvinder i 1980. Fra 1987 blev turneringerne slået sammen. International Judo Federation (IJF) er sportens internationale paraplyorganisation.

Den nederlandske judotradition opnåede international anerkendelse gennem Anton Geesink, der vandt olympisk guld i Tokyo i 1964, Wim Ruska, der vandt to guldmedaljer i 1972, og Mark Huizinga, der blev olympisk mester i 2000.

Vigtige udviklinger inden for judo

Judo begyndte som et system til personlig udvikling og selvforsvar, udviklede sig til en international konkurrencesport og forblev samtidig forbundet med de traditionelle dojo-værdier. Kodokan beskytter det tekniske og historiske grundlag, mens forbund og konkurrenceorganisationer videreudvikler sporten for forskellige aldre og niveauer.

Det nederlandske bidrag

Anton Geesink sikrede sig ikke kun en historisk olympisk sejr. Brugen af en hvid og blå judodragt ved store konkurrencer blev også vigtigere takket være hans indflydelse, fordi dommere, publikum og seere dermed bedre kan se, hvilken judoka der udfører hvilken handling. Ved mindre konkurrencer og i Japan bruges der også røde og hvide bælter til at skelne judokaerne fra hinanden.

Den sjældne 10. dan

Den 10. dan er en ekstraordinær grad, som historisk kun er blevet tildelt en meget lille gruppe judokaer. Blandt de kendte indehavere er blandt andre Kyuzo Mifune, Yoshitsugu Yamashita, Anton Geesink, Charles Palmer, Toshiro Daigo, Ichiro Abe, Yoshimi Osawa, Jaap Nauwelaerts de Agé og George Kerr. Det røde bælte repræsenterer de højeste dangrader; den præcise tildeling og anerkendelse kan variere fra forbund til forbund.

Judo for alle

Judo dyrkes af børn, voksne og seniorer. Rekreativ judo lægger vægt på sikker bevægelse, at lære at falde, samarbejde og glæde. A-judo for udøvere med et handicap er integreret i sporten med tilpassede træninger og konkurrencer, hvor det er nødvendigt.

Træning i judo

Judotimer foregår i en dojo på en tatami. Træningen begynder traditionelt i seiza, den knælende stilling, og ledsages af en bukning mod måtten. Også når judokaer forlader tatamien, viser de respekt. Det er en enkel vane med et tydeligt budskab: Træn hårdt, men behandl dine omgivelser og din træningspartner med omtanke.

At bryde fald og lære at bevæge sig sikkert

Ukemi-waza, teknikkerne til at bryde et fald, er en af de første og vigtigste dele af judo. En judoka lærer at falde sikkert baglæns, til siden og forlæns, før kastene og randori bliver mere krævende. God ukemi beskytter kroppen og gør det muligt at træne med selvtillid.

De vigtigste teknikfamilier

• Nage-waza - kasteteknikker, herunder benkast, hoftekast, skulder- og armkast samt offerkast.
• Katame-waza - kontrolteknikker på gulvet, herunder fastholdelser, armlåse og kvælninger.
• Atemi-waza - slag-, stød- og sparketeknikker. De er ikke tilladt i randori eller shiai, men indgår i nogle kata.

Den judoka, der udfører en teknik, kaldes tori. Den judoka, som teknikken udføres på, kaldes uke. Rollerner byttes hele tiden. Man lærer ikke kun judo ved at udføre teknikker, men også ved at modtage dem sikkert og forstå dem.

Randori, shiai og kata

Under randori træner judokaer frit og med modstand. En officiel kamp kaldes shiai og kræver taktik, kondition, grebskamp og kontrol under pres. Kata er faste former, hvor teknikker udføres formelt og præcist. Tilsammen udgør disse tre træningsformer judos tekniske rygrad.

Judo i hele verden

Judo er blevet en verdensomspændende sport med nationale forbund, lokale klubber, internationale mesterskaber og en fast plads ved De Olympiske Lege. IJF arrangerer verdensmesterskaber i ikke-olympiske år og varetager sammen med de nationale forbund den internationale konkurrencemæssige struktur.

Sporten har flere niveauer. Begyndere træner primært faldteknik, bevægelse, greb og grundkast. Øvede judokaer arbejder med kombinationer, kontringer, kamp på gulvet og kamptaktik. På topniveau mødes styrke, kondition, videoanalyse, kamperfaring og en meget veludviklet fornemmelse for timing.

Klubber, forbund og judoskoler

En judoskole kan være et selvstændigt motionscenter eller en forening. Børn og voksne træner under ledelse af en judolærer, ofte i grupper opdelt efter alder, erfaring og niveau. Mange klubber arrangerer interne konkurrencer og inviterer også judokaer fra andre skoler.

I Nederlandene er Judo Bond Nederland det nationale forbund. I Belgien er det Koninklijke Belgische Judobond, med Judo Vlaanderen og Ligue Francophone Belge de Judo som underafdelinger. Nationale forbund forbinder klubber med internationale organisationer og står for gradueringer, konkurrencer og udtagelser til internationale turneringer.

Judo som livslang sport

Kombinationen af sikre fald, kontrolleret kontakt, disciplin og samarbejde gør judo egnet til mange forskellige aldre. Ikke alle judokaer vælger officielle konkurrencer. For mange udøvere ligger værdien netop i at holde sig i form, opbygge selvtillid, lære at håndtere modstand og udvikle sig sammen i dojoen.

Judo i Nederland

Nederland har en stærk judotradition og har fostret flere verdens- og olympiske mestre. Anton Geesink blev olympisk mester i 1964, Wim Ruska vandt to guldmedaljer i 1972, og Mark Huizinga vandt olympisk guld i 2000. Deres præstationer gjorde judo synlig for et bredt publikum og styrkede den nederlandske judokultur.

Judo Bond Nederland (JBN) er det nationale forbund for judo i Nederland. Judoskoler og foreninger udgør grundlaget for sporten. Her lærer børn og voksne at bevæge sig sikkert, træner sammen, og judokaer kan forberede sig til gradueringer og konkurrencer.

Det nederlandske gradueringssystem

I Nederland går gradueringssystemet fra de lavere kyu-grader til de højere dan-grader. Bæltets farve viser niveauet. Kyu-graderne går fra 6. kyu til og med 1. kyu. Derefter følger dan-graderne fra 1. dan til og med 10. dan.

• 6. kyu - hvid
• 5. kyu - gul
• 4. kyu - orange
• 3. kyu - grøn
• 2. kyu - blå
• 1. kyu - brun
• 1. til og med 5. dan - sort
• 6. til og med 8. dan - rød-hvid
• 9. og 10. dan - rød

For børn bruger skoler nogle gange stofmærker eller halve bælter. På den måde bliver det synligt, hvor langt en judoka er nået mod den næste grad, og udviklingen forbliver overskuelig og motiverende. Ventetiden mellem kyu-grader er mindst seks måneder, men i praksis kan den variere fra skole til skole og afhængigt af eksamenstidspunktet.

Gradueringer og JBN

Kyu-gradueringer afholdes ofte på den enkelte judoskole. For en dan-grad kræves en graduering gennem Judo Bond Nederland. Gradueringer til 1. til og med 3. dan afholdes af regionale eksamenskommissioner; 4. og 5. dan bedømmes af nationale eksamenskommissioner. Højere grader tildeles i stigende grad på baggrund af fortjenester for judosporten, afhængigt af de gældende regler.

Fra det sorte bælte bruges der ikke længere stofmærker. En dan-graduering består blandt andet af kata og en fri del med stående teknikker og gulvteknikker. For at deltage i højere konkurrencer eller opnå en dan-grad er et nationalt judoforbund og et judopas vigtigt.

Kata: den formelle side af judo

Kata er faste former, hvor judoteknikker udføres formelt, præcist og i en fastlagt rækkefølge. Man kan se kata som judoens grammatik: De synliggør de tekniske principper og hjælper judokaer med at udvikle kropsholdning, timing, afstand, kontrol og bevægelse.

Udførelse af kata er en obligatorisk del af dan-gradueringen, men kata trænes også uafhængigt af dette. Mange judokaer begynder omkring 13-årsalderen og fra 2. kyu. Den partner, der udfører teknikken, kaldes tori; den partner, der modtager teknikken, kaldes uke.

Vigtige Kodokan-kata

• Nage no Kata - faste former for kasteteknikker.
• Katame no Kata - kontrolteknikker på gulvet.
• Ju no Kata - former, hvor eftergivenhed og smidige bevægelser er i centrum.
• Kime no Kata - teknikker til forsvar og afgørende kontrol.
• Koshiki no Kata - gamle teknikker med en direkte forbindelse til den traditionelle kampkunst.
• Kodokan Goshin Jutsu - former til selvforsvar.
• Itsutsu no Kata - en kata om de fem naturlove.

Andre kata

• Seiryoku Zenyo Kokumin Taiiku no Kata - øvelser for maksimal effektivitet.
• Go no Kata - styrketeknikker.
• Joshi Goshin Ho - selvforsvar for kvinder.
• Gonosen no Kata - kontringsteknikker.
• Hikomi no Kata - stående vendeteknikker.

Kata kræver ikke konkurrence­tempo, men opmærksomhed på detaljer. Hver kropsholdning, forflytning og teknik viderefører judoens intention. Derfor er kata fortsat vigtigt for judokaer, der ønsker at finpudse deres teknik, også når de ikke deltager i officielle konkurrencer.

Kamp: shiai

En officiel judokamp kaldes shiai. Judokaer inddeles efter alder og vægt, så kampen foregår så fair og sikkert som muligt. For seniorer varer en kamp normalt fire minutter. For juniorer er kampens varighed som regel mellem to og fire minutter afhængigt af alderen.

Dommerens kommandoer

• Hajime - begynd. Kampen og kamptiden starter.
• Mate - vent. Kampen og tiden afbrydes.
• Sono-mama - stå stille. Judokaerne bliver i deres position, f.eks. under et holdegreb.
• Yoshi - fortsæt. Kampen genoptages fra de samme positioner som før sono-mama.

Scoring og bedømmelse

Et kast bedømmes efter kontrol, kraft, hastighed og den måde, modstanderen lander på. De vigtigste kampscoringer er ippon, waza-ari og yuko. En ippon afslutter kampen med det samme. En waza-ari er en stærk, men ikke fuld scoring; flere resultater kan i henhold til det gældende kampreglement tilsammen afgøre udfaldet.

• Ippon - en fuld scoring for en overbevisende teknik med kontrol og en tydelig landing eller en anden afgørende handling.
• Waza-ari - en høj scoring for en veludført teknik, der ikke opfylder alle betingelser for ippon.
• Yuko - en lavere scoring i henhold til det gældende kampreglement.

Stående teknikker og jordkamp

Ved tachi-waza, stående teknikker, ser man blandt andet på ubalancen, kontrollen under kastet og landingen. Ved ne-waza, jordteknikker, kan et holdegreb give scoring, når modstanderen ligger kontrolleret på ryggen eller skulderen, og udøveren holder trykket ovenfra. Den præcise scoring og varighed følger det aktuelle reglement fra forbundet eller kamporganisationen.

Jonai og jogai

En handling er jonai, altså indenfor, når resultatet af teknikken tydeligt er inden for kampområdet. Ved en stående teknik kan landingen ske uden for området, hvis teknikken er indledt inden for området. Ved jordkamp forbliver handlingen indenfor, så længe en judoka har fysisk kontakt med kampområdet. Hvis handlingen er jogai, altså udenfor, afbryder dommeren kampen med mate.

Vægtklasser

• Mænd: under 60 kg, 60-66 kg, 66-73 kg, 73-81 kg, 81-90 kg, 90-100 kg og over 100 kg.
• Kvinder: under 48 kg, 48-52 kg, 52-57 kg, 57-63 kg, 63-70 kg, 70-78 kg og over 78 kg.

De præcise kategorier kan variere efter alder, kamp og gældende internationale regler. Derfor er bestemmelserne fra det arrangerende forbund altid afgørende.

Straffe i judo

Straffe skal korrigere usikker, passiv eller usportslig adfærd. De to vigtigste straffenavne er shido for en mindre forseelse og hansoku-make for en alvorlig forseelse eller diskvalifikation. Den præcise anvendelse kan variere efter alderskategori og det aktuelle konkurrencereglement.

Shido

En shido kan gives for adfærd, der ulovligt forstyrrer kampens forløb. Eksempler er overdrevent defensiv eller passiv judo, et skinangreb, unødvendigt at gå uden for konkurrenceområdet, et ensidigt greb uden et direkte angreb, at tale under kampen og konstant at undgå et reelt judogreb.

Også det at rette på sin egen judogi eller modstanderens, føre hænder eller fødder op mod ansigtet, unødigt afbryde grebskampen og udføre teknikker, der ikke er tilladt i en bestemt alderskategori, kan medføre en shido. Tre shidoer svarer ifølge det angivne konkurrencereglement til hansoku-make.

Hansoku-make

En direkte hansoku-make følger efter en alvorlig forseelse og betyder tab af kampen. Afhængigt af forseelsen kan den også medføre udelukkelse fra resten af turneringen. En indirekte hansoku-make opstår på grund af tre shidoer og fører som udgangspunkt til tab af kampen.

• at udføre en armlås et andet sted end på albueleddet;
• forsætligt at forsøge at skade en modstander eller handle imod judos ånd;
• at gribe fat i judogien under bæltet eller bære metalgenstande;
• at ignorere dommeren eller udvise foragtende adfærd;
• at løfte en modstander, der allerede ligger på måtten, og straks kaste ham igen;
• fra stående position at gribe fat i et eller begge ben, såkaldt grabbing, når ingen undtagelse gælder;
• at dykke forover med hovedet i en stående teknik, såkaldt diving.

Grabbing og diving

Forbuddet mod grabbing blev indført for at tydeliggøre forskellen mellem judo og andre brydesportsgrene. En første forseelse kan ifølge konkurrencereglementet straffes med shido og en gentagelse med hansoku-make. Diving, hvor en judoka dykker forover med hovedet i et kast, straffes også hårdt. De præcise undtagelser og konsekvenser følger altid de aktuelle regler hos det arrangerende forbund.

Sådan slutter en kamp

• en ippon ved et kast, et holdegreb, en armlås eller en kvælning;
• tre shidoer eller en direkte hansoku-make til modstanderen;
• opgivelse, for eksempel ved at klappe af eller råbe maita;
• en højere score ved afslutningen af den ordinære kamptid;
• golden score, når stillingen er lige, og der stadig er behov for en afgørelse.

I golden score fortsætter kampen, indtil en score eller straf afgør den. Ved ungdomskampe kan der gælde afvigende regler, herunder en anden behandling af en lige stilling.

Ungdomsregler og sikkerhed

Judo lægger stor vægt på sikkerhed. Derfor gælder der ekstra regler ved ungdomskampe, herunder for kategorien under 12 år. Målet er, at unge judokaer får konkurrenceerfaring i et miljø, der passer til deres alder, udvikling og fysiske formåen.

De vigtigste forskelle for ungdom

• Armlåse er ikke tilladt.
• Kvælningsteknikker er ikke tilladt.
• En kamp varer normalt to minutter, når der ikke er behov for forlængelse.
• Førstehjælpere må, også på judokaens anmodning, gå ind på måtten så ofte som nødvendigt.
• Teknikker, der udføres på ét eller begge knæ, er ikke tilladt.
• Offer-kast, hvor modstanderen trækkes hen over udførerens krop, er ikke tilladt.

Fordi ungdomskampe også har et pædagogisk formål, gives der ofte en forklaring tidligere, og shido tildeles mindre hurtigt. De almindelige sikkerhedsregler gælder dog stadig. Grabbing, diving og andre forbudte handlinger er fortsat forbudt. Det kan straffes direkte hårdt efter ungdomsreglerne at undgå et gyldigt greb.

Førstehjælp under kampe

Ved ungdomskampe må førstehjælpere gå ind på måtten, når det er nødvendigt. For ældre judokaer gælder strengere procedurer, og det kan få konsekvenser for kampen at gå ind uden dommerens invitation. Dommeren kan tilkalde førstehjælp ved blandt andet skader på hoved, ryg eller nakke, en skade på pungen, en revet negl eller et blødende sår.

Et blødende sår må ifølge de angivne retningslinjer forbindes op til to gange. Ved en tredje blødning kan judokaen tabe kampen. Den præcise anvendelse af førstehjælpsreglerne og konsekvenserne for kampen følger altid det aktuelle regelsæt fra det arrangerende forbund.

Sikkerhed begynder på måtten

En god ungdomstræning begynder med faldteknik, tydelige aftaler og kontrolleret kontakt. Trænere, dommere, forældre og judokaer bærer sammen ansvaret for en sikker atmosfære. Teknik, respekt og glæde hører lige så stærkt til judo som det at vinde.