Judo

Judo er en japansk kampsport og olympisk disciplin, der blev grundlagt i 1882 af Jigoro Kano. Judo bygger på princippet om "maksimal effektivitet med minimal indsats" og omdanner modstanderens styrke og momentum til deres eget nederlag. Gennem kast, nedtagninger, fastholdelser, kvælergreb og ledlåse skaber judo alsidige kæmpere – og har præget stort set alle grappling-discipliner, der fulgte efter, fra sambo og BJJ til moderne MMA.

Jigoro Kano og judoens fødsel

Jigoro Kano blev født i 1860 i Mikage i Japan. Som en lille og spinkel ung mand, der ofte blev mobbet, begyndte han at dyrke traditionel jiu-jitsu for at forsvare sig selv. Han studerede under to af de mest respekterede skoler – Tenjin Shinyo-ryu og Kito-ryu – før han samlede deres bedste elementer i et helt nyt system, som han kaldte judo («den blide vej»).

I 1882 grundlagde Kano Kodokan i Tokyo – skolen, der skulle blive judos verdenshovedkvarter. Han fjernede de farligste teknikker fra traditionel jiu-jitsu og skabte en sikker træningsmetode baseret på randori (fri træning), som gjorde det muligt for eleverne at bruge fuld kraft mod modstandere, der gjorde modstand, uden alvorlige skader. Denne innovation – konkurrencepræget træning med levende modstandere – var revolutionerende og blev forbillede for alle moderne kampsporter.

Kodokans udfordringer

Kano beviste sit systems værdi gennem udfordringskampe mod traditionelle jiu-jitsu-skoler. Den mest berømte var en turnering i 1886 arrangeret af Tokyos politi, hvor Kodokans judokaer besejrede den rival Totsuka-ha Yoshin-ryu-skole med 13 sejre mod 2. Judoens omdømme blev etableret fra den ene dag til den anden. Tokyos politi tog efterfølgende judo til sig som deres officielle træningssystem.

Judo bliver globalt og olympisk

Kano brugte årtier på at udbrede judo internationalt og rejste til Europa og Amerika for at demonstrere og undervise. Da han døde i 1938, havde judo etableret sig over hele verden. Det blev en olympisk sport ved legene i Tokyo i 1964 – passende nok på hjemmebane. I dag styrer Det Internationale Judoforbund (IJF), med over 200 medlemsnationer, en af de mest udbredte sportsgrene på jorden.

Den nederlandske judotradition

Nederlandene har fostret nogle af judos største mestre. Anton Geesinks guldmedalje ved OL i Tokyo i 1964 – hvor han besejrede den japanske favorit i dennes eget land – er fortsat en af de mest chokerende overraskelser i den olympiske historie og et afgørende øjeblik for nederlandsk sport. Wim Ruska vandt to guldmedaljer ved OL i München i 1972, og Mark Huizinga vandt guld ved legene i Sydney i 2000. Nederlandsk judo har konsekvent præsteret langt over forventning på den internationale scene.

Træning i judo

Judotræning foregår i en gi (judogi) på en måtte (tatami). Træningen omfatter ukemi (faldteknikker – afgørende for sikker træning af kast), nage-waza (stående kast), ne-waza (gribeteknikker på gulvet, herunder fastholdelser, kvælertag og armlåse) og randori (sparring).

IJF's konkurrenceregler begrænser benfatninger og visse gulvteknikker sammenlignet med traditionel judo, men sportens grundlæggende kasterepertoire – herunder ikoniske teknikker som seoi-nage (skulderkast), uchi-mata (inderlårskast), osoto-gari (stort udvendigt benfej) og harai-goshi (fejende hoftekast) – er stadig sportens kerne.

Bæltesystemet går fra hvidt over gult, orange, grønt, blåt og brunt til sort. Man avancerer gennem tekniske gradueringer og konkurrenceresultater. Et sort judobælte (shodan) er et udtryk for ægte kunnen og kræver typisk 3-5 års målrettet træning.

Judo i Nederland

Nederland er en af verdens stærkeste judonationer med en rig tradition for succes ved de olympiske lege og verdensmesterskaberne. Anton Geesink (1964), Wim Ruska (1972, to guldmedaljer) og Mark Huizinga (2000) er de mest fremtrædende navne, men hollandsk judo har i årtier konsekvent fostret konkurrenter på topniveau i flere vægtklasser.

Judo Bond Nederland (JBN) styrer sporten nationalt og fører tilsyn med hundredvis af klubber og titusindvis af aktive udøvere. Hollandsk judos internationale succes bygger på en stærk klubinfrastruktur, tidlig specialisering og en kultur med konkurrencepræget randori fra en ung alder.

Judo Udstyr Guide

Judogi: Judo-uniformen er tungere og mere slidstærk end en karate-gi og er designet til at modstå greb og træk under judotræning. IJF-godkendte judogi til konkurrencer skal opfylde strenge krav til størrelse, vægt og vævning. Fås i hvid og blå (konkurrence).

Bælte: Bomuldsbælte, der angiver graden. Skal være langt nok til at vikles to gange rundt om kroppen og bindes med en firkantet knude, så enderne er lige lange.

Tatami: Judo dyrkes på specialiserede skum- eller fjederbelastede måtter. Træningsfaciliteter bruger sammenlåsende tatami-paneler, der er klassificeret til at absorbere stød fra kast.

Tandbeskytter og ørebeskyttelse: Anbefales til regelmæssig sparring. Blomkålsøre kan udvikles som følge af tryk fra måtten og greb under ne-waza.