Collegewrestling

Historisk udvikling

Indfødte folk i Nordamerika havde forskellige brydetraditioner, før europæiske kolonister ankom. I kolonitiden og den tidlige amerikanske periode kom europæiske former til, såsom collar-and-elbow, Cornish wrestling, Cumberland wrestling, Scottish Backhold og catch-as-catch-can.

I det nittende århundrede udviklede brydning sig til en populær offentlig sport på markeder, festivaler og i atletikforeninger. Efter den amerikanske borgerkrig opstod freestyle wrestling som en selvstændig sportsgren, mens amerikanske skoler og colleges udviklede deres egne regler og konkurrencetraditioner.

Fra interkollegiale konkurrencer til NCAA

Den første interkollegiale dual meet dateres normalt til 1903, mellem Yale og Columbia. I 1905 organiserede Eastern Intercollegiate Wrestling Association sin første turnering. I 1928 blev de første NCAA-brydemesterskaber afholdt.

NCAA-reglerne udviklede sig anderledes end de internationale regler. Derfor udviklede collegiate wrestling sig til en særpræget amerikansk konkurrenceform med egne regler for kontrol, startpositioner og pointgivning. Universitetsprogrammer og high school-konkurrencer blev især kraftigt udvidet i det tyvende århundrede.

Organisationer og konkurrencer

Collegekonkurrencer organiseres inden for forskellige rammer, herunder NCAA Division I, II og III, NAIA, NJCAA, CCCAA og NCWA. USA Wrestling er den nationale organisation for de amerikanske internationale brydestilarter og skal skelnes fra de instanser, der organiserer de enkelte collegekonkurrencer.

Simon Fraser University udgjorde en vigtig canadisk forbindelse til amerikansk collegebrydning. Den præcise konkurrence, et hold deltager i, afhænger af organisationen, sæsonen og de gældende optagelsesregler.

Vægtklasser og sundhed ved konkurrencer

Collegewrestling bruger vægtklasser, som kan variere afhængigt af forbund og sæson. Deltagelse kan kræve en officiel vægtvurdering og være underlagt en minimumsvægt. Ansvarlig vægtstyring bør tage højde for væskebalance, kropssammensætning og lægelig vejledning.

Hurtig dehydrering eller ekstremt vægttab er ikke en sikker sportsstrategi. De aktuelle regler fra NCAA, NAIA, NJCAA eller NCWA fastlægger, hvilke vægtprocedurer der gælder.

Skader og infektioner

På grund af den intense fysiske kontakt forekommer skader på knæ, ankler, håndled, skuldre og hud. Hjernerystelse, cauliflower ear, overbelastning og præpatellær bursitis er også kendte risici.

Hud-mod-hud-kontakt kan lette spredningen af impetigo, MRSA, ringorm og herpes gladiatorum. Rent tøj, brusebad, rengøring af måtter og at undlade at træne med en smitsom sygdom begrænser risikoen.

Ved en mulig hovedskade, infektion, åbent sår eller uforklarlig hævelse bør en sportsudøver søge lægehjælp og først vende tilbage efter godkendelse.

Skolebrydning

På high school- og middle school-niveau taler man som regel om skolebrydningNFHS fastsætter reglerne for dette. Skolebrydningskampe består typisk af tre perioder på to minutter og bruger ikke det samme collegiate-system med riding time.

Ved ungdomsturneringer kan folkstyle tilbydes sammen med freestyle og græsk-romersk brydning. Alderskategori, forbund og stat afgør de præcise regler.

Bronkritisk opsummering

Collegiate wrestling er en amerikansk konkurrenceform med stærk vægt på kontrol, position på måtten og kampstrategi. Sporten har tydelige ligheder med freestyle og græsk-romersk brydning, men reglerne, pointgivningen og startpositionerne er ikke de samme.

Historiske tal, hold, vægtklasser, turneringsregler og organisationer afhænger af tidspunkt og forbund. Påstande om sporten som en direkte garanti for succes i MMA, det “hårdeste” træningsmiljø eller en universel nutidig standard er derfor ikke medtaget.