Collegewrestling

Collegiate wrestling er den amerikanske interkollegiale form for amatørbrydning – en højintens grapplingsport, der kombinerer elementer fra folkstyle-brydning (den udpræget amerikanske skoletradition) med teknikker, der går igen i freestyle- og græsk-romersk brydning. Collegiate wrestling dyrkes på high school- og universitetsniveau overalt i USA gennem NCAA (National Collegiate Athletic Association) og har skabt flere elitekæmpere i MMA end nogen anden enkeltstående sportsgren – herunder brydere, der dominerer på UFC's højeste niveau. Kombinationen af konstant pres, scrambling, kontrol fra toppen og mat returns gør collegiate wrestling til en af verdens mest komplette og fysisk krævende sportsdiscipliner.

Amerikansk folkstyle – en særpræget wrestlingtradition

Collegiate wrestling er underlagt folkstyle-regler – en udpræget amerikansk wrestlingform, der adskiller sig markant fra de olympiske stilarter (freestyle og græsk-romersk), som bruges i internationale konkurrencer. Folkstyle lægger vægt på kontrol – der gives ikke kun point for nedtagninger og næsten-fald, men også for at fastholde top position (ridetid) samt for at komme fri fra og vende kampen fra bundpositionen. Det skaber en wrestlingstil, der bygger på dominans, pres og kontrol over måtten frem for udelukkende eksplosive point.

Amerikansk skole- og collegewrestling har sine konkurrencemæssige rødder i slutningen af det 19. århundrede, og den første intercollegiate wrestlingkamp blev afholdt i 1903. NCAA begyndte at stå for wrestlingmesterskaber i 1928. Sporten voksede dramatisk gennem midten af det 20. århundrede, hvor stærke programmer opstod på Iowa, Oklahoma, Penn State og andre universiteter, der blev rugekasser for wrestlere på olympisk niveau og verdensniveau.

Dan Gable og Iowa-dynastiet

Ingen person fylder så meget i amerikansk wrestlinghistorie som Dan Gable. Som atlet på Iowa State gik Gable 182-1 i sin karriere og tabte kun sin sidste collegekamp. Ved OL i München i 1972 vandt han guld uden at afgive et eneste point i seks kampe. Som cheftræner på University of Iowa fra 1976 til 1998 opbyggede han det mest dominerende dynasti i amerikansk holdsportshistorie – 15 NCAA-holdmesterskaber, en standard som selv de mest berømte programmer i andre sportsgrene ikke kan matche.

Gables trænerfilosofi – totalt engagement, utrættelig tekniktræning samt fysisk og mental hårdførhed langt ud over de gængse grænser – formede ikke kun wrestling på Iowa, men også amerikansk wrestlingkultur som helhed. Hans atleter fortsatte med at træne, undervise og føre denne kultur videre gennem generationer af wrestlere.

Collegiate wrestlings MMA-arv

Overførslen af collegiate wrestling til succes i MMA er et af kampsportens bedst dokumenterede fænomener. Det kontrolbaserede folkstyle-system – med fokus på pres fra top position, at føre modstanderen tilbage til måtten og at slide modstanderne ned – overføres direkte til kontrol i MMA-buret, forsvar mod nedtagninger og ground-and-pound. Blandt mestre med en stærk baggrund i collegiate wrestling er Cain Velasquez (Arizona State), Brock Lesnar (Minnesota), Ben Askren (Missouri), Kyle Dake, Jordan Burroughs og adskillige UFC-mestre og topudfordrere. Wrestlinglokalet på et Division I-program betragtes bredt som det hårdeste træningsmiljø i kampsport.

Træning i universitetswrestling

Træning i universitetswrestling er berømt brutal – lange sæsoner, træning to gange dagligt, vægtkontrol og intense stævneplaner udvikler atleter med en exceptionel fysisk form og mental styrke. Centrale tekniske områder: stilling og bevægelse (niveauændringer, indtrængningstrin), nedtagninger (enkeltbens-, dobbeltbens- og high crotch-nedtagninger), kontrol fra top-positionen og rides (half nelson, guillotine ride, leg rides), undvigelser og vendinger fra bunden (oprejsning, switch, rulning) samt positioner, der giver næsten-fald-point.

Folkstyle-wrestlingens fokus på ridetid – at fastholde top-positionen – udvikler et udmattende, presbaseret spil, der overføres direkte til MMA-ground control. Wrestlere, der skifter til MMA, har typisk eliteevner inden for nedtagningsangreb og -forsvar, exceptionelle scrambling-evner og konditionen til at opretholde presset gennem hele kampen.

Guide til udstyr til collegebrydning

Brydesinglet: Den tætsiddende konkurrenceuniform i ét stykke. Folkstyle-singletter følger NCAA's regler for farver og design i konkurrencer. Træning foregår typisk i shorts og en rashguard eller kompressionstrøje.

Brydesko: Lavtskårne eller højt skårne sko med tynde såler med godt greb for bedre kontakt med måtten. Brydesko er det vigtigste udstyrskøb – de påvirker direkte fodarbejde, ankelstøtte og følelsen af måtten. Større mærker omfatter Asics, Adidas, Nike og RUDIS.

Hovedbeklædning: Obligatorisk i de fleste skole- og collegekonkurrencer for at forebygge blomkålsører. Ørebeskyttere med hård kopbeskyttelse er standard.

Knæbeskyttere: Anbefales til træning for at beskytte mod friktionsskader fra måtten under træning af nedtagninger. Tynde knæærmer i neopren er mest almindelige.

Tandbeskytter: Bliver stadig mere almindelig i brydetræning, især under live sparring (livebrydning / »at gå live«).