Sambo

Sambo (en forkortelse af SAMozashchita Bez Oruzhiya – »selvforsvar uden våben«) er en sovjetisk kampsport og konkurrencesport, der blev udviklet i 1920'erne og 1930'erne ved at blande judo med folkebrydning fra hele Sovjetunionen. Sambo blev officielt anerkendt som sovjetisk sportsgren i 1938 og har fostret nogle af de farligste kæmpere i kampsportens historie – herunder Fedor Emelianenko og Khabib Nurmagomedov. Den findes i to hovedformer: Sportssambo (svarende til freestyle-brydning med submission-greb) og kampsambo (som omfatter slag og spark og er det tætteste, man kommer på MMA iført en gi).

Sovjetiske rødder

I 1920'erne erkendte det sovjetiske militær og sikkerhedstjenesterne behovet for et effektivt ubevæbnet kampsystem til deres personel. To mænd arbejdede parallelt på at skabe det: Vasili Oshchepkov, en judoudøver, der var blevet trænet direkte af Jigoro Kano på Kodokan, og Viktor Spiridonov, en kampsportsudøver, der udviklede et blødere og mere selvforsvarsorienteret system kaldet Samoz. En tredje skikkelse, Anatoly Kharlampiev – Oshchepkovs elev – systematiserede deres samlede arbejde til den sport, vi kender som Sambo.

Oshchepkovs bidrag blev undertrykt efter hans arrestation og død under Stalins Store Udrensning i 1937. I årtier blev Kharlampiev krediteret som den eneste grundlægger. Den moderne russiske idrætshistorie anerkender nu alle tre mænds bidrag.

Sport-Sambo og Combat Sambo

Sport-Sambo minder om freestylebrydning, men tillader submission-greb, herunder benlåse – teknikker, der stort set mangler i olympisk brydning og judokonkurrencer. Kampe vindes med et kast (for ippon), submission eller opsamlede point. Vægten på benangreb gør Sambobrydere særligt farlige i MMA, hvor heel hooks og ankelgreb er lovlige.

Combat Sambo føjer slag og spark til ligningen – slag, spark, albuer, hovedstød og ground-and-pound er alle tilladt. Deltagerne bærer en Sambo-kurtka (jakke), shorts og handsker med åbne fingre. Combat Sambo er i praksis MMA med fuld kontakt og en jakke og har været grobund for nogle af sportens mest komplette kæmpere.

Sambos indflydelse på MMA

De tidligere sovjetrepublikker – især Rusland, Dagestan, Aserbajdsjan og Kasakhstan – har fostret et uforholdsmæssigt stort antal MMA-kæmpere i verdenseliten takket være Sambos dybe rødder. Fedor Emelianenko, der bredt betragtes som den største sværvægts-MMA-kæmper nogensinde, var verdensmester i Sambo, før han dominerede PRIDE FC. Khabib Nurmagomedov, ubesejret UFC-letvægtsmester, bragte Sambos ubarmhjertige topkontrol og submissioner med nakkelåse ud til et globalt publikum. Især det dagestanske brydnings- og Sambosystem er blevet en af de mest frygtede talentfabrikker i MMA.

Træning i Sambo

Sambotræning foregår iført en kurtka (kort jakke) og shorts på en måtte. Træningen omfatter: kast og nedtagninger (stærkt påvirket af Judo), benlåse og submissions, kontrol fra toppen og ground-and-pound (i Combat Sambo) samt konkurrencespecifik strategi. Fokusset på benangreb – heel hooks, ankel- og knælåse – gør sambotræning særligt værdifuld for No-Gi-grapplere og MMA-kæmpere.

I modsætning til Judo tillader Sambo-konkurrencer at gribe fat i benene under nedtagninger og har ingen tidsbegrænsning for kampe på jorden, hvilket gør disciplinens jordkamp mere beslægtet med freestyle wrestling. Kombinationen af kast på Judo-niveau, kontrol fra toppen på Wrestling-niveau og farlige benlåse fra BJJ gør en Sambo-baggrund ekstremt alsidig.

Sambo-udstyrsguide

Sambo-kurtka: Den korte jakke, der bruges i Sambo-konkurrencer. Typisk rød eller blå til konkurrencer. Skal give fuldt greb om revers, ærmer og ryg – ligner toppen af en judogi, men er kortere.

Sambo-shorts: Bæres sammen med kurtkaen. Skal give fuld bevægelsesfrihed i benene til kast og teknikker på gulvet.

Brydesko: Standardfodtøj til Sambo, der giver greb og ankelstøtte på måtten.

Handsker (Combat Sambo): MMA-handsker med åbne fingre, som kræves til Combat Sambo-konkurrencer.