Bokator

Bokator

Stats

Oprindelse
Cambodja

Bokator (også skrevet Bradal Serey eller Kun Bokator) er Cambodjas gamle oprindelige kampsport – et af de ældste kodificerede kampsystemer i Sydøstasien med oprindelse, der kan spores over 1.700 år tilbage til Khmer-imperiet. Bokator er afbildet i udskæringer på Angkor Wats mure og var khmerkrigernes kampsystem, hvor hele kroppen blev brugt som våben: næver, albuer, knæ, fødder, skinneben og endda hovedet. Bokator blev næsten udslettet under De Røde Khmerers folkedrab fra 1975 til 1979, men overlevede takket være en håndfuld mestre, der flygtede til udlandet, og er siden 1990'erne blevet genoplivet med stort besvær i Cambodja. Den er anerkendt af UNESCO som en del af Cambodjas immaterielle kulturarv.

Historie

Oldtidens khmerkrigere – Oprindelse ved Angkor Wat

Bokators oprindelse findes i Khmer-imperiets krigerkultur, som dominerede Sydøstasien fra det 9. til det 15. århundrede. Kunsten er afbildet i basrelieffer på Angkor Wats mure – opført i det 12. århundrede under King Suryavarman II – hvor krigere vises i kampstillinger, der kan genkendes som Bokator-teknikker. Disse stenudskæringer er blandt de tidligste visuelle optegnelser over en formaliseret kampkunst noget sted i verden.

Navnet Bokator kan omtrent oversættes til »at banke en løve« – en henvisning til en legendarisk grundlæggelsesberetning, hvor en khmerkriger besejrede en løve ved hjælp af kunstens teknikker. Historisk var Bokator forbeholdt khmersoldater og kongelige livvagter, blev videreført gennem militære slægter og bevaret som et statsligt kampsystem. I modsætning til rent sportslige kampkunstarter omfattede Bokator våbentræning, dyreinspirerede kampsystemer og taktikker fra slagmarken.

Næsten udryddet under De Røde Khmerer

De Røde Khmerers regime (1975-1979) var tæt på at ødelægge Bokator permanent. Folkedrabet ramte intellektuelle, kunstnere, munke og alle, der var forbundet med traditionel cambodjansk kultur – herunder mestre i kampkunst. Det anslås, at 90 % af Bokators mestre blev dræbt i denne periode. Kunsten overlevede, fordi et lille antal mestre flygtede til Frankrig, USA og andre lande og tog deres viden med sig i eksil.

Genoplivningen – San Kim Sean og Bokators tilbagekomst

Genoplivningen af Bokator i Cambodja tilskrives primært stormester San Kim Sean. Efter at have trænet Bokator som ung før De Røde Khmerers æra overlevede San Kim Sean folkedrabet og vendte til sidst tilbage til Cambodja i 2001, hvor han viet sit liv til at rekonstruere og undervise i kunsten. Han grundlagde Cambodia Bokator Federation og arbejdede på at dokumentere overlevende teknikker, uddanne nye instruktører og etablere Bokator som en anerkendt sport og kulturarv.

Bokator blev officielt anerkendt af Cambodjas Olympiske Komité i 2006. Det første nationale Bokator-mesterskab blev afholdt i Phnom Penh, og siden har kunsten spredt sig internationalt med skoler i Frankrig, USA, Australien og resten af Sydøstasien.

Teknikkerne og dyresystemerne

Bokator bruger over 10.000 teknikker organiseret i dyreinspirerede systemer – i princippet svarende til dyrestilarterne i kinesisk kungfu, men med en tydeligt khmerpræget karakter. Vigtige dyresystemer omfatter: Krokodillen (kamp på jorden og greb), Tranen (balance og præcise slag), Hesten (kraftfulde spark), Elefanten (kraft og styrke), Ørnen (angreb på led og greb), Dragen (undvigelighed og fleksibilitet) og Løven (aggressive slagkombinationer). Hvert system har sit eget tekniske pensum, former (Kbach) og kampanvendelser.

Træning

Træning i Bokator

Bokator-træning begynder med Kbach (former) – forudarrangerede sekvenser, der indeholder teknikkerne fra hvert dyresystem. Udøverne lærer Kbach, før de anvender teknikkerne i partnerøvelser og sparring. Træningen omfatter: slag med næver, albuer, knæ, skinneben og fødder; kast og nedtagninger; kontrol på gulvet og submissions; samt traditionelle khmer-våben (kort stav, lang stav, sværd).

Kramaen – det traditionelle cambodjanske ternede tørklæde – bæres om livet under træningen og viser udøverens grad. Farverne går fra hvid over blå, grøn, rød og brun til det højeste niveau: sort krama med guldkant, forbeholdt stormestre.