Wing Chun

Wing Chun

  • Bruce Lees grundlæggende kampkunst – det sydkinesiske nærkampssystem, der bygger på centerlinjeteori, samtidig angreb og forsvar samt den legendariske sensitivitetstræning med klæbrige hænder (chi sao). Ip Mans linje ændrede verden.

Stats

Oprindelse
Kina
Grundlagt
1700

Wing Chun (kantonesisk: Weng Chun, der betyder »smukt forår« eller »evigt forår«) er en kinesisk sydlig nærkampskampkunst, som blev verdenskendt som Bruce Lees grundlæggende kampkunst, før han udviklede Jeet Kune Do. Wing Chun blev udviklet i det sydlige Kinas Fujian-provins og bygger på principperne om økonomi i bevægelserne, samtidig angreb og forsvar samt centerlinjeteorien – at rette alle angreb langs kroppens centerlinje og til enhver tid beskytte sin egen centerlinje. Dens karakteristiske træningsredskab, Muk Yan Jong-træduk­ken, følsomhedstræningen chi sao (klæbende hænder) og dens tre tomhåndsformer (Siu Nim Tao, Chum Kiu, Biu Ji) udgør et af de mest særprægede og indbyrdes sammenhængende træningssystemer inden for kinesisk kampkunst.

Historie

Oprindelse – Nonnen, slangen og tranen

Wing Chuns oprindelseshistorie – delvist historisk, delvist en legende – fører kunsten tilbage til Ng Mui, en buddhistisk nonne og mester i Shaolin-kampsport, som overlevede Qing-dynastiets styrkers ødelæggelse af Fujian Shaolin-templet i det 17.-18. århundrede. Da Ng Mui så en kamp mellem en slange og en trane, udviklede hun et nyt kampsystem baseret på deres bevægelsesprincipper – tranens afbøjende vinge og slangens direkte angreb. Hun lærte dette system videre til en ung kvinde ved navn Yim Wing Chun (evigt forår), som kunsten blev opkaldt efter.

De historiske kilder bliver tydeligere i det 19. århundrede med Leung Jan – en urtelæge og Wing Chun-mester i Foshan i Guangdong-provinsen. Hans elev Chan Wah-shun underviste Ip Man, som skulle blive den vigtigste skikkelse i Wing Chuns moderne historie.

Ip Man og Wing Chuns globale udbredelse

Ip Man (1893-1972) er stormesteren, der bragte Wing Chun fra Kina til Hongkong og derfra videre ud i verden. Da han flygtede fra kommunisternes magtovertagelse på det kinesiske fastland i 1949, slog Ip Man sig ned i Hongkong og begyndte at undervise offentligt i Wing Chun – den første stormester, der gjorde det uden for den lukkede familietradition. Blandt hans elever var Wong Shun-leung, Leung Sheung, Chu Shong-tin og mest berømt Bruce Lee, som trænede med Ip Man som teenager, før han emigrerede til USA. Ip Mans linje dominerer nu Wing Chun globalt, selv om der også findes dusinvis af andre grene.

Ip Man-filmserien (2008-2019) med Donnie Yen i hovedrollen skabte et globalt kulturelt øjeblik, der udløste enorm interesse for Wing Chun verden over og inspirerede en ny generation af udøvere.

Træning

Træning i Wing Chun

Wing Chun-træning er struktureret omkring tre former uden våben, ét våbensæt til henholdsvis langstaven og sommerfuglesværdene, træning ved trædukke (Muk Yan Jong) og partnertræning i chi sao (klæbende hænder). Siu Nim Tao (formen Den lille idé) opbygger den grundlæggende struktur, håndteknikker og albuepositioner. Chum Kiu (at bygge bro) introducerer fodarbejde, drejninger og broen mellem udøver og modstander. Biu Ji (stødende fingre) omhandler nødteknikker og kraftudvikling.

Chi sao er Wing Chuns unikke bidrag til kampsportens træningsmetodik – en følsomhedsøvelse for to personer, hvor udøverne bevarer kontakten mellem underarmene og udvikler evnen til at mærke, omdirigere og reagere på en modstanders energi i realtid. Avanceret chi sao foregår som fri rulning og er yderst teknisk og kræver stor kunnen.