Jiu-Jitsu

Hvad er Jiu-Jitsu?

Jiu-Jitsu, også skrevet som Jujutsu eller Jujitsu, er ikke én ensartet stilart, men en samlebetegnelse for japanske kampkunster og senere systemer. Betydningen af jū forbindes med smidighed, at give efter og tilpasning; jutsu betyder kunst, teknik eller færdighed.

Afhængigt af ryu eller den moderne skole kan pensum omfatte kast, faldteknikker, kontrolgreb, kamp på gulvet, ledteknikker, slagteknikker og våbentræning. Derfor bør Jiu-Jitsu altid beskrives sammen med den specifikke skole, tradition eller konkurrenceform.

Klassisk japansk ryu

Mange klassiske jujutsu-systemer opstod i Japan som metoder til nærkamp, nogle gange til en ubevæbnet eller let bevæbnet kriger over for en bevæbnet modstander. Den historiske kontekst varierede fra periode til periode og fra ryu til ryu. Ikke alle skoler var udelukkende ubevæbnede, og ikke alle skoler havde samme tekniske fokus.

Betegnelsen jujutsu blev brugt om forskellige ældre betegnelser og traditioner, herunder kumiuchi, yawara, taijutsu og torite. Eksempler på ryu, der forbindes med jujutsu eller bredere bujutsu-traditioner, er Takenouchi-ryū, Shindō Yōshin-ryū, Tenjin Shin’yō-ryū, Kitō-ryū, Yagyū Shingan-ryū og forskellige andre skoler.

Koryū og gendai

Med koryū menes ældre kampkunsttraditioner, der opstod før den moderne reformperiode. Gendai jujutsu henviser til moderne systemer, der blev grundlagt senere og ofte kombinerer elementer fra judo, jujutsu, karate, aikido, brydning eller andre discipliner. Betegnelserne og grænserne bruges ikke ens af alle organisationer.

Et skolenavn eller japansk terminologi er i sig selv ikke bevis på ubrudt historisk overlevering. Slægtslinje, pensum og grundlæggelseshistorie skal kontrolleres separat.

Fra samuraikontekst til moderne træningsform

I tidligere kampkunsttraditioner kunne teknikkerne være tilpasset kamp iført rustning, mens senere Edo-systemer oftere tog højde for modstandere i almindeligt tøj. Overgangen til et moderne samfund ændrede formålet, udstyret og træningsmetoden.

I det nittende og tyvende århundrede blev mange traditioner tilpasset til undervisning, selvforsvar, politi, opvisning eller sport. Derfor er moderne undervisning ikke nødvendigvis en fuldstændig rekonstruktion af historisk slagmarkstræning.

Træning og pensum

En moderne jiu-jitsu-skole kan arbejde med atemi, kast, gulvteknikker, fastholdelser, kontrollerede ledteknikker, frigørelser og faldteknik. Forholdet mellem disse dele varierer betydeligt fra skole til skole. Nogle traditionelle ryu træner desuden former, etikette, våben eller specifikke scenarier.

Sikker træning bruger måtter, kontrolleret modstand, klare aftaler og en gradvis opbygning. Risikable teknikker øves under opsyn og udfoldes ikke som praktisk instruktion i denne artikel.

Sportjujujutsu

Inden for Ju-Jitsu International Federation findes blandt andet Duo System, Fighting System og Ne-Waza. Reglerne bestemmer, hvilke kombinationer af slag, kast, grappling og submissions der er tilladt. Andre forbund bruger andre formater.

Afledte og beslægtede kampsportsgrene

Judo blev sammensat af Kanō Jigorō på baggrund af flere jujutsu-kilder. Brasiliansk jiujitsu udviklede sig i Brasilien gennem påvirkninger fra judo og jujutsu, herunder linjen omkring Mitsuyo Maeda, Carlos Gracie, Luiz França og Oswaldo Fadda. Aikido opstod gennem Morihei Ueshibas videreudvikling af blandt andet Daitō-ryū Aiki-jūjutsu, mens sambo udsprang af flere sovjetiske og regionale kilder inden for brydning og kampsport.

Disse relationer udgør ikke en enkel, lige familielinje. Hver moderne kampsport har sine egne grundlæggere, regler, pensum og historiske udvikling.

Bartitsu og vestlige systemer

Edward William Barton-Wright indarbejdede i slutningen af det nittende århundrede jujutsu-påvirkninger i Bartitsu sammen med blandt andet boksning, savate og stokkeslag. Senere opstod der verden over moderne systemer, som kombinerede japansk terminologi og teknikker med lokale træningskulturer.

Jiu-jitsu i Nederland

Ifølge nederlandske budokilder blev japansk jiu-jitsu introduceret i Nederland omkring begyndelsen af det tyvende århundrede. P.M.C. Toepoel regnes i flere historiske oversigter som en vigtig tidlig lærer i Haag. Amsterdam nævnes også i forbindelse med tidlige undervisningstilbud. Den præcise rækkefølge og indflydelse blandt de første pionerer varierer fra kilde til kilde.

I 1930'erne opstod der flere organiserede skoler og promoveringsaktiviteter. Navne, der går igen i nederlandske historiske fremstillinger, er Johan van der Bruggen og Maurice van Nieuwenhuizen. Deres roller som den første, vigtigste eller officielle pioner tilskrives de pågældende kilder.

Efter Anden Verdenskrig opstod nederlandske organisationer og gradueringssystemer, herunder det nævnte kirsebærblomstringssystem. Traditionel jiu-jitsu hører i dag under den nederlandske sportsstruktur og Judo Bond Nederland, som blandt andet afholder danevalueringer og nationale mesterskaber i henhold til organisationens aktuelle regler.

Ud over traditionel jiujitsu har Nederland en separat BJJ-scene med egne skoler, forbund og turneringer. De to discipliner omtales i daglig tale undertiden begge som jiu-jitsu, men har forskellige pensumer og konkurrenceregler.

Brasiliansk jiu-jitsu

Brasiliansk jiu-jitsu lægger typisk større vægt på positioner på jorden, kontrol og submission-grappling end mange traditionelle japanske skoler. Den brasilianske udvikling er knyttet til flere lærere og linjer, herunder Mitsuyo Maeda, familien Gracie, Luiz França og Oswaldo Fadda. BJJ-udøveres succes ved de tidlige UFC-arrangementer bidrog i høj grad til den globale interesse for groundwork i MMA.

Judo og kuzushi

Judo blev udviklet af Kanō Jigorō ud fra flere jujutsu-ryū. Princippet ved kuzushi henviser til at forstyrre balancen og positionen, før et kast eller en kontrolteknik udføres. Dette princip findes også i forskellige former i andre jujutsu-systemer.

Nederlandsk stavning og betegnelser

Stavningen Jujutsu følger den japanske romanisering; Jiu-Jitsu og Ju-Jitsu er ældre eller internationalt udbredte varianter. Det navn, en skole bruger, siger ikke automatisk noget om dens historiske lineage.

Træn sikkert

Kast, låse, kontrolteknikker og gulvkamp kræver kyndig vejledning. Træn med passende beskyttelsesudstyr, respekter tap-outs, og stop ved smerter, svimmelhed eller manglende kontrol. Selvforsvarstræning garanterer ikke sikkerhed; deeskalering og undgåelse af vold er fortsat førstevalg.