Wrestling

Brydning er en af de ældste og mest udbredte kampsportsgrene i menneskets historie – afbildet i hulemalerier, dyrket i det antikke Grækenland og en central del af de moderne olympiske lege siden deres genoplivning i 1896. Brydning er en ren prøve på fysisk styrke, teknik, balance og vilje og lærer kropskontrol samt evnen til at nedkæmpe modstanderen, hvilket danner grundlag for stort set alle andre kampsportsgrene. I MMA betragtes en brydebaggrund bredt som det mest værdifulde fundament, en kæmper kan have.

Oldtidens oprindelse

Wrestling er dokumenteret i stort set alle oldtidens civilisationer. Gravmalerier fra Egypten fra 2300 f.Kr. viser brydegreb, der stadig kan genkendes i dag. Sumeriske udskæringer, græsk keramik og kinesiske manuskripter dokumenterer alle wrestling som en central atletisk og militær disciplin. I oldtidens Grækenland var wrestling (pale) en del af femkampen ved de antikke olympiske lege fra 708 f.Kr., og pankration – en kombination af wrestling og slagteknikker – var en af de mest fejrede discipliner.

I Japan udviklede sumobrydning sig til et ritual og en sport gennem mere end 1.500 år. I den islamiske verden blev oliebrydning (yagli gures) en national tradition i Tyrkiet. I hele Centralasien udviklede folkebrydningsstilarter som mongolsk bokh og kasakhisk kuresi deres egne særprægede traditioner. Wrestling er i sandhed en universel menneskelig aktivitet.

Moderne wrestlingstilarter

Moderne konkurrencewrestling domineres af tre hovedstilarter, der reguleres af United World Wrestling (UWW):

Freestyle wrestling: Tillader greb om benene og brug af benene i offensive og defensive manøvrer. Både mændenes og kvindernes kategorier er med ved OL. Den mest udbredte konkurrenceform på verdensplan.

Grekoromersk wrestling: Forbyder greb under taljen og brug af benene i offensive aktioner. Kast skal udføres udelukkende ved hjælp af overkroppen. En stilart, der kræver exceptionel styrke i overkroppen og god clinchteknik – kun for mænd ved OL.

Folkstyle-wrestling (collegiate): Den dominerende stilart i USA, hvor der lægges vægt på kontrol og kontrolposition på gulvet. Den har fostret mange af MMA's største wrestlere, herunder Dan Gable, Cael Sanderson, Randy Couture og Dan Severn.

Wrestling og MMA

Da UFC begyndte i 1993, beviste wrestlere hurtigt deres dominans sammen med udøvere af BJJ. Evnen til at kontrollere, hvor en kamp foregår – stående eller på gulvet – gav wrestlere en strukturel fordel, som ingen anden baggrund kunne matche. Mestre som Randy Couture, Dan Severn, Tito Ortiz og senere Khabib Nurmagomedov demonstrerede, at wrestling på eliteniveau kombineret med ground-and-pound eller forsvar mod submissions var en næsten uovervindelig opskrift. I dag træner stort set alle topkæmpere i MMA intensivt wrestling, uanset deres primære disciplin.

Træning i wrestling

Wrestlingtræning er fysisk krævende og fokuserer intensivt på konditionering. Træningen omfatter typisk: ståposition og bevægelse, niveauskift og indgangsskridt, nedtagninger med enkelt- og dobbeltben, kast og benspænd, sprawl og defensiv wrestling, at få modstanderen tilbage på måtten og kontrol fra toppen samt konkurrencespecifikke scrambles.

Live-wrestling (sparring) er centralt for udviklingen og praktiseres fra de tidlige stadier af en wrestlers træning. Sporten opbygger en enestående eksplosiv styrke, anaerob udholdenhed, kropsbevidsthed og mental robusthed. Wrestlingprogrammer på high school- og universitetsniveau i USA udvikler verdensklasseatleter inden for kampsport.

For MMA-udøvere fokuserer wrestlingtræning på: offensiv og defensiv nedtagning, wrestling i buret og clinchen, positionering til ground-and-pound og at tage ryggen. Et stærkt wrestlingfundament giver MMA-kæmpere mulighed for at bestemme placeringen og tempoet i enhver udveksling.

Wrestling i Nederlandene

Wrestling har en beskeden, men voksende tilstedeværelse i Nederlandene, i høj grad drevet af MMA's eksplosive vækst. Den hollandske MMA-scene – bygget på en verdensklasse tradition for stående kamp – har i stigende grad investeret i wrestling som den manglende brik i kampsportspuslespillet. Klubber tilknyttet Nederlandse Worstel Federatie (NWF) opererer på nationalt plan, og wrestling er nu en fast bestanddel af seriøse MMA-træningsprogrammer over hele landet.

Guide til brydningsudstyr

Brydedragt: Det traditionelle tætsiddende konkurrenceplagg i ét stykke. Skal sidde tæt for at forhindre greb. Fås i klubfarver til holdkonkurrencer.

Brydesko: Lavt- eller højtudskårne støvler med tynde, skridsikre såler, der giver maksimal kontakt med måtten og støtte til anklerne. Uundværlige til konkurrencebrydning – markant anderledes end almindelige træningssko.

Ørebeskyttere: Stærkt anbefalet. Brydning kan give blomkålsøre på grund af gentagen friktion mod måtten og tryk på ørerne. Ørebeskyttere beskytter mod dette under træning og konkurrence.

Knæpuder: Valgfri, men almindelige, og beskytter knæene under nedtagninger og kaotiske kampe på måtten.

Tandbeskytter: Anbefales til sparring, især ved MMA-fokuseret brydetræning, hvor intensiteten er høj.