Eskrima

Eskrima (også kendt som Kali eller Arnis) er Filippinernes nationale kampsport og kampkunst – et våbenbaseret kampsystem bygget op omkring stave, knive og blankvåben med sofistikerede teknikker uden våben, der udspringer af de samme principper. Eskrima er en af de få kampsporter i verden, hvor man lærer våbenbrug før kamp uden våben, og bygger på princippet om, at alle teknikker – uanset om de udføres med en stav, en kniv eller de bare hænder – deler de samme grundlæggende bevægelser. Filippinsk kampkunst er hurtig, praktisk og ekstremt effektiv og er blevet en fast del af militær- og polititræning verden over samt en central bestanddel af realistiske selvforsvarssystemer.

Filippinsk krigerkultur før kolonitiden

Filippinsk kampkunst går forud for den nedskrevne historie og har rødder i den krigerkultur, der fandtes blandt de oprindelige folk i den filippinske øgruppe. Da Ferdinand Magellan ankom til Filippinerne i 1521, blev han dræbt i slaget ved Mactan af Lapu-Lapu og hans krigere, som besejrede pansrede spanske soldater ved hjælp af Eskrima-teknikker. Dette er det tidligste dokumenterede tilfælde, hvor filippinsk kampkunst besejrede en europæisk militærstyrke, og Lapu-Lapu hyldes stadig som nationalhelt den dag i dag.

I den spanske koloniperiode (1565-1898) forsøgte kolonimyndighederne at forbyde Eskrima, fordi de anerkendte kunsten som et modstandsværktøj. Filippinske udøvere bevarede kunsten ved at indarbejde teknikker i traditionelle danse (Sayaw) og folkeforestillinger – en overlevelsesstrategi, der minder bemærkelsesværdigt meget om Capoeiras brug af dans i Brasilien.

De tre navne – Eskrima, Kali, Arnis

Kunsten er kendt under tre navne forskellige steder i Filippinerne, hvilket afspejler landets regionale mangfoldighed. Arnis er betegnelsen, der bruges i Luzon (det nordlige Filippinerne), og er det officielle navn i filippinsk lovgivning. Eskrima (fra det spanske esgrima, der betyder fægtning) er betegnelsen, der bruges i Visayas (det centrale Filippinerne). Kali bruges i Mindanao (det sydlige Filippinerne) og er den betegnelse, der oftest anvendes internationalt, især i USA. Alle tre betegnelser henviser til den samme grundlæggende kunst, selv om de regionale stilarter varierer betydeligt med hensyn til fokus og teknik.

Princippet om våben først

Eskrimas definerende pædagogiske princip er træning med våben først. Eleverne lærer at kæmpe med en enkelt stav (solo baston), to stave (doble baston / sinawali), stav og dolk (espada y daga) samt kniv, før de går videre til teknikker uden våben. Logikken er praktisk: I virkelig kamp er våben den primære trussel, og alle teknikker uden våben udspringer under alle omstændigheder af våbenbevægelser. En dygtig Eskrimador bruger de samme motoriske bevægelsesmønstre, uanset om vedkommende holder en stav, en kniv eller ingenting.

Global indflydelse – militær, politi og MMA

Eskrima er blevet taget i brug af militær- og retshåndhævende organisationer verden over på grund af sine praktiske våben- og afvæbningsteknikker. Den amerikanske hærs Modern Army Combatives Program omfatter elementer fra FMA med kniv og stav. FBI, DEA og talrige politistyrker træner stav- og knivteknikker, der er afledt af Eskrima. Inden for MMA har trænere som Robert Ferguson fra Xtreme Couture introduceret FMA-baserede slagkoncepter til kæmpere på topniveau, og indflydelsen fra Eskrimas slag med brudt rytme er tydelig i eliteniveauets stående MMA-kamp.

Træning i Eskrima

Træning i Eskrima begynder typisk med de 12 angrebsvinkler – et universelt slagmønster, der danner grundlaget for alt offensivt og defensivt arbejde. Eleverne lærer: enkelt stav (solo baston), flowøvelser med to stave (sinawali), kombinationer med stav og dolk (espada y daga), knivkamp (daga) samt anvendelser uden våben (mano mano). Sparring foregår med polstrede rattanstave og beskyttelsesudstyr, herunder hjelm, handsker og kropspanser.

Den levende tilgang med flowøvelser i Eskrima-træning – især sinawali-mønstrene med to stave – udvikler en usædvanlig håndhastighed, koordination og ambidekstralitet. Mange bokse- og MMA-trænere integrerer Eskrima-stavøvelser i deres atleters Træning netop på grund af disse fordele.

Guide til Eskrima-udstyr

Rattanstokke: Standardvåbnet til træning og konkurrence – typisk 28 tommer lange, fremstillet af rattan, som absorberer stød og splintrer i stedet for at knuses. Rattanstokke udskiftes regelmæssigt, efterhånden som de slides. Diameteren varierer efter præference og skole (typisk 3/4 til 1 tomme).

Polstrede stokke / Arnis-stokke: Skumpolstrede stokke til begyndere og let kontaktsparring. Gør det muligt at udvikle teknikken uden risikoen for stød fra rattan.

Hjelm / hovedbeskyttelse: Ansigtsbeskyttelse, der dækker hele ansigtet, er afgørende til sparring med stokke. Hjelme i fægtestil med netbeskyttelse til ansigtet er standard ved WEKAF-konkurrencer. Ishockeyhjelme er et almindeligt alternativ.

Handsker: Tunge polstrede handsker eller handsker i lacrosse-stil, der beskytter hænder og håndled mod slag fra stokke. Beskyttelse af hænder og håndled er afgørende – angreb mod hænderne er en central Eskrima-strategi.

Kropsrustning: Beskyttelse af bryst og underarme til fuldkontaktsparring og konkurrencer. Fægtejakke eller dedikeret Eskrima-kropsrustning.

Træningskniv (daga): Træningskniv af gummi eller træ til arbejde med dolke og knive. Træningsknive af Aluminium ("alives") bruges af mere erfarne udøvere for at opnå en realistisk forståelse af æg og spids.