Kung Fu

Kung Fu (også skrevet Gong Fu – bogstaveligt talt »færdighed opnået gennem hårdt arbejde«) er fællesbetegnelsen for hundredvis af kinesiske kampsportsstilarter, der er blevet udviklet gennem tusindvis af år. Fra de eksplosive spark i Northern Shaolin til nærkampsslagene i Wing Chun, fra den indre kraft i Tai Chi til de dyreimitende stilarter i Five Animals – Kung Fu omfatter den mest mangfoldige samling af kampsportsviden i verden. Det er både en fysisk disciplin og en filosofisk tradition, der er uløseligt forbundet med kinesisk kultur, historie og medicin.

Oldtidens oprindelse

Kinesisk kampsport kan dokumentere sin historie mere end 4.000 år tilbage med henvisninger til brydning og slagteknikker fra Den Gule Kejsers tid. Systematiseringen af Kung Fu i særskilte skoler tog fart under Zhou-dynastiet (1046-256 f.Kr.) og nåede sit klassiske højdepunkt i Shaolin-templets æra. Shaolin-klosteret i Henan-provinsen – grundlagt i 477 e.Kr. – blev det mest berømte centrum for kinesisk kampsport, og munkene udviklede kampsystemer, der gennem århundreder spredte sig i hele Kina og Sydøstasien.

De vigtigste stilfamilier

Nordlige stilarter (Bei Pai): Lægger vægt på teknikker på lang afstand, høje spark, akrobatiske bevægelser og lineær kraft. Blandt de vigtigste nordlige stilarter er Shaolin Kung Fu, Chang Quan (Lang Næve), Bedemantis, Abestil og Ørneklo. Nordlige stilarter udnytter kroppens fulde rækkevidde og foretrækker mobilitet samt kraftudvikling gennem store bevægelser.

Sydlige stilarter (Nan Pai): Lægger vægt på slag på kort afstand, stærke stande, håndteknikker og kraftudvikling på kort afstand. Blandt de vigtigste sydlige stilarter er Wing Chun (berømt undervist af Ip Man og dyrket af Bruce Lee), Hung Gar, Choy Li Fut, De Fem Dyr (tiger, trane, leopard, slange, drage) og Hvid Trane. Sydlige stilarter er typisk mere kompakte og kraftfulde på kort afstand.

Interne stilarter (Nei Jia): Fokuserer på udvikling af indre energi (qi/chi), afslapning og strukturel justering af hele kroppen frem for muskelkraft. De tre vigtigste interne kampkunster er Tai Chi Chuan (Taijiquan), Bagua Zhang og Xing Yi Quan. Interne stilarter lægger vægt på at give efter for kraft, omdirigering og ubesværet kraft – forankret i taoistisk filosofi.

Dyrestilarter: Mange Kung Fu-systemer er bygget op omkring efterligning af dyrs bevægelser og egenskaber – tiger (kraft), trane (balance og præcision), leopard (hurtighed), slange (smidighed og gennemtrængning), drage (undvigelse), bedemantis (fastholdelse og ledangreb), abe (vildledning og adræthed). Hvert dyresystem afspejler en særskilt taktisk og filosofisk tilgang til kamp.

Bruce Lee og Kung Fus globale udbredelse

Bruce Lee (1940-1973) var den vigtigste enkeltperson i forbindelse med at gøre Kung Fu kendt over hele verden. Som elev i Wing Chun hos Ip Man i Hongkong udvandrede Lee til USA, hvor han begyndte at undervise i kinesisk kampsport – og brød traditionen med kun at undervise kinesiske elever. Hans film, filosofi og udviklingen af Jeet Kune Do (hans egen syntese af kampprincipper) gjorde Kung Fu til et verdensomspændende fænomen og satte gang i det globale kampsportsboom fra 1970'erne og frem.

Wushu – den moderne konkurrence- og opvisningsform for Kung Fu, som den kinesiske regering udviklede fra 1950'erne – har yderligere spredt kinesisk kampsport internationalt gennem den olympiske bevægelse og internationale konkurrencer.

Træning i Kung Fu

Træning i Kung Fu varierer enormt afhængigt af stilen, men omfatter typisk: grundteknikker (slag, spark, blokeringer, stillinger), former (tao lu – forudbestemte sekvenser), partnerøvelser (chi sao i Wing Chun, skubbeøvelser i Tai Chi), våbentræning (stav, sværd, spyd, nunchaku) og konditionsøvelser (jernhånd, stillingstræning, udstrækning).

Traditionel Kung Fu-træning er kendetegnet ved langsigtet engagement, gentagelse og tæt overlevering mellem mester og elev. Moderne Wushu-træning på kinesiske idrætsskoler er mere atletisk og standardiseret med fokus på akrobatiske former og konkurrencepræget Sanda-kamp.

Udstyrsguide til Kung Fu

Kung Fu-uniform (tang zhuang): Traditionel kinesisk jakke og bukser, typisk i sort, hvid eller skolens farver med frøknaplukning. Lettere og mere bevægelig end en Karate- eller Judo-gi.

Kung Fu-sko: Tynde, fleksible sko med delt sål i lærred eller læder, der giver fuld kontakt med underlaget og muliggør hurtigt fodarbejde. Uundværlige til formtræning og sparring.

Sparringudstyr: Til kontakttræning – handsker, skinnebensbeskyttere, hovedbeskytter og tandbeskytter. Sanda-konkurrencer bruger standardboksehandsker og skinnebensbeskyttere.

Traditionelle våben: Afhænger af stilen – stav (gun), lige sværd (jian), bredsværd (dao), spyd (qiang), nunchaku og stav med tre sektioner. Våbentræning er en central del af traditionelle Kung Fu-systemer.