Lethwei

Lethwei

Stats

Oprindelse
Myanmar
Organisation
World Lethwei Championship

Lethwei (også kendt som burmesisk boksning eller kunsten med de ni lemmer) er Myanmars gamle fuldkontakt-kampsport – og uden tvivl en af de mest brutale kampsportsgrene i verden. Ligesom muay thai bruger den næver, albuer, knæ og spark, men Lethwei går et skridt videre: Skaller er fuldt lovlige og ligefrem opmuntres. Der er ingen dommere og ingen point – den eneste måde at vinde på er ved knockout, teknisk knockout eller ved at modstanderen trækker sig. Kampene kan fortsætte i et ubegrænset antal ekstra omgange, indtil en vinder findes. Lethwei er en levende del af den burmesiske kulturarv og en sport, der hurtigt opnår international anerkendelse.

Historie

Lethweis gamle rødder i Myanmar

Lethwei har været dyrket i Myanmar i over tusind år, med henvisninger i historiske tekster og tempeludskæringer, der går tilbage til Bagan-imperiet (9.-13. århundrede). Traditionelt blev kampene udkæmpet med bare næver, der var viklet ind i hamp eller gaze, og Lethwei blev dyrket ved festivaler, religiøse ceremonier og ved de kongelige hoffer. Krigere, der udmærkede sig, blev hyldet som nationale helte.

I modsætning til muay thai, som gennemgik en betydelig modernisering og standardisering af reglerne i det 20. århundrede, bevarede Lethwei sine mest brutale elementer langt længere. Skalleangreb forblev lovlige og centrale i kunsten. Kamp med bare næver var standard indtil relativt for nylig, og traditionen med at kæmpe til en afgørelse – ingen uafgjorte kampe, ingen pointafgørelser – er stadig et kendetegn den dag i dag.

De ni lemmer

Lethwei har fået titlen »Kunsten med de ni lemmer« på grund af sit arsenal af våben: to næver, to albuer, to knæ, to fødder – og hovedet. Skalleangreb er ikke blot tilladt i Lethwei; det er en grundlæggende teknik, der læres fra begyndelsen og bruges som våben i clinchen, ved nedtagninger og som afsluttende slag. Det gør Lethweis clinchkamp unikt farlig sammenlignet med alle andre slagkunstarter.

International vækst

I det meste af sin historie var Lethwei stort set ukendt uden for Myanmar. Det ændrede sig markant i 2010'erne gennem arbejdet udført af World Lethwei Championship (WLC), som begyndte at sende internationale transmissioner og indgå aftaler med udenlandske kæmpere. Den canadiske mester Dave Leduc blev den første ikke-burmesiske verdensmester i Lethwei, og hans succes skabte betydelig international medieopmærksomhed omkring sporten. Der findes nu Lethwei-klubber i hele Europa, Nordamerika og Asien.

Træning

Træning i Lethwei

Lethwei-træning har meget til fælles med Muay Thai i sin opbygning – sandsækstræning, træning med slagpuder, clinch-øvelser, sparring – men med tilføjelse af hovedstødteknik og -forsvar. Clinch-arbejde er særligt vigtigt, da truslen om hovedstød grundlæggende ændrer, hvordan kæmpere bevæger sig og kontrollerer afstanden i nærkamp.

Traditionel Lethwei-træning i Myanmar foregår med bare næver eller minimal håndbeskyttelse, hvilket opbygger hårdførhed i slagene. Vestlige Lethwei-skoler bruger typisk almindelige boksehandsker til det meste af træningen og introducerer specifik træning i hovedstød gradvist. Den mentale tilgang til Lethwei-træning lægger vægt på hårdførhed, aggressivitet og viljen til at afslutte kampen – helt i overensstemmelse med en sportsgren, hvor den eneste sejr er en standsning.