Hapkido

Hapkido er en koreansk kampsport, der kombinerer flydende ledlåse, kast og omdirigeringsteknikker hentet fra japanske aiki-kampsystemer med kraftfulde spark og slag, der har rødder i koreanske kamptraditioner. Hapkido blev grundlagt af Choi Yong-sool efter hans hjemkomst fra Japan efter Anden Verdenskrig. Navnet betyder "vejen til koordineret kraft" og afspejler den centrale princip om at bruge cirkulære bevægelser og ki (indre energi) til at kontrollere og omdirigere en modstanders kraft. Det er et af Koreas mest omfattende selvforsvarssystemer og undervises i det koreanske militær og hos landets ordenshåndhævende myndigheder sideløbende med civil træning verden over.

Oprindelse – Daito-ryu møder koreansk kampsport

Choi Yong-sool tilbragte cirka 30 år i Japan – fra barndommen og frem til afslutningen på Anden Verdenskrig – hvor han trænede Daito-ryu Aiki-jujutsu under Sokaku Takeda. Daito-ryu er den samme grundlæggende kampsport, som Morihei Ueshiba tog udgangspunkt i for at skabe Aikido, hvilket gør Hapkido og Aikido til beslægtede kampsporter med en fælles ophavsmand. Da Choi vendte tilbage til Korea i 1945, begyndte han at undervise i sin kampsport i Daegu, hvor han oprindeligt kaldte den Yawara eller Daedon.

Koreanske elever – især Ji Han-jae, som senere skulle videreudvikle og udbrede Hapkido betydeligt – udvidede systemet ved at integrere traditionelle koreanske sparketeknikker og tilførte de kraftfulde høje spark, der adskiller Hapkido fra dets japanske slægtninge. Ji Han-jae tilskrives æren for at have tilføjet det arsenal af slag og spark, der gør Hapkido til et komplet stående kampsystem frem for en ren grappling-kampsport.

Hapkido vs. Aikido – vigtige forskelle

Selvom Hapkido og Aikido har den samme Daito-ryu-oprindelse, udviklede de sig i meget forskellige retninger. Aikido lægger vægt på flydende harmoni, cirkulær afledning og undgår generelt direkte slag. Hapkido er mere direkte kamporienteret – det omfatter kraftfulde spark, herunder høje spark og flyvende spark, slag samt albue- og knæstød sammen med et arsenal af ledlåse og kast. Hapkido lægger også større vægt på både lineære og cirkulære teknikker og har en mere udpræget selvforsvarsorientering.

Hapkido dyrkes af den koreanske hærs Special Warfare Command og er blevet taget i brug af politistyrker i Sydkorea og internationalt som et praktisk system til nærkamp. Denne operationelle arv præger dets mere aggressive og kampeffektive karakter.

Træning i Hapkido

Hapkido-træning dækker tre hovedområder: sparketeknikker (herunder cirkulære, lineære og springende spark i alle højder), ledmanipulation (håndledslåse, armlåse, skulderlåse og fingerlåse udført stående og fra gulvpositioner) samt kaste- og nedtagningsteknikker (hentet fra Daito-ryu og suppleret af koreanske brydningstraditioner).

Hapkidos tre kerneprincipper – Hwa (harmoni/ikke-modstand), Won (cirkulær bevægelse) og Yu (strømmende vand) – styrer anvendelsen af alle teknikker. Udøverne lærer at give efter for kraften i stedet for at møde den direkte, omdirigere den gennem cirkulære bevægelser og flyde mellem teknikker uden at stoppe.

Bæltesystemet går fra hvidt over gult, grønt, blåt og rødt til sort (med dan-grader). For at avancere skal man demonstrere teknisk kunnen inden for hele pensum på hvert gradniveau.

Hapkido Udstyrsguide

Hapkido-uniform (dobok): Minder om en Taekwondo- eller Karate-uniform – let bomuldsjakke og -bukser, typisk hvide. Bæltets farve angiver graden.

Tandbeskytter og suspensorium: Nødvendige til sparringssessioner med fuldkontaktsspark og -slag.

Sparringsudstyr: Til kontakttræning – handsker, skinnebensbeskyttere, fodbeskyttere og hovedbeskytter. Hapkido-sparring kan være med fuld kontakt afhængigt af skole og niveau.

Traditionelle våben: Stav (jang bong), kort stav (dan bong) og kniv (kal) er standardvåben i Hapkido og bruges både til angreb og forsvar.