Hapkido

Hvad er Hapkido?

Hapkido er en moderne koreansk kampsport der på tværs af forskellige skoler kombinerer teknikker inden for slag, spark, låse, kast, faldteknik og våbentræning. Vægten varierer fra kwan til kwan og mellem forbund.

Navnet forklares ofte ud fra hap (at samle eller koordinere), ki (energi, åndedræt eller indre kraft i traditionel terminologi) og do (vej eller metode). Dette er en traditionel forklaring og ikke en entydig videnskabelig oversættelse.

Oprindelse og historisk debat

Hapkidos udvikling efter krigen forbindes især med Choi Yong-sool, som begyndte at undervise i Korea efter sin hjemkomst fra Japan omkring 1945. Den præcise karakter, varighed og omfang af hans japanske uddannelse er fortsat genstand for debat.

Mange Hapkido-kilder forbinder Chois undervisning med Daitō-ryū Aiki-jūjutsu. Chois egne forklaringer, senere mundtlige overleveringer, vidnesbyrd fra Aikido-kredse og dokumenter fra Daitō-ryū-arkiver fortolkes forskelligt. Derfor hævdes det ikke som en fastslået kendsgerning, at han studerede formelt under Takeda Sōkaku i tredive år.

Tidlige elever og udvikling

Tidlige skikkelser som Seo Bok-seob, Ji Han-jae, Kim Moo-hong, Kim Jung-soo og Myung Jae-nam bidrog til udbredelsen, systematiseringen og udvidelsen af forskellige Hapkido-linjer. Deres roller og krav på at være efterfølgere beskrives ikke ens af alle organisationer.

Koreanske spark- og stød­kunster, judo, Tang Soo Do, Kong Soo Do, Taekkyon og andre kilder nævnes i forskellige historieskrivninger som påvirkninger. Det præcise bidrag fra hver kunst varierer afhængigt af linjen og kan ikke udledes af enhver teknisk lighed.

Hapkido og Aikido

Hapkido og Aikido beskrives ofte som beslægtede moderne kunster på grund af deres mulige forbindelse til Daitō-ryū, men de udviklede sig hver for sig. Hapkido-skoler lægger typisk større vægt på spark, stød, våben og selvforsvarsscenarier; balancen mellem bløde, hårde, cirkulære og lineære bevægelser varierer fra skole til skole.

Træning og principper

En lektion kan bestå af opvarmning, mobilitet, slag- og sparketeknikker, partnerøvelser, låseteknikker, kast, jordkontrol, faldteknik, former og kontrolleret sparring. Nogle skoler inkluderer også træning med kort stav, lang stav, stok, kniv, sværd, reb eller nunchaku.

De traditionelle principper Hwa (harmoni eller at følge med), Won (cirkel) og Yu (flydende bevægelse eller vand) bruges ofte til at beskrive afslappet bevægelse, kraftomdirigering og kontinuitet. De er pædagogiske modeller, ikke garantier for udfaldet af en konfrontation.

Gradueringssystemer, eksamenskrav og forholdet mellem selvforsvar, former og sport varierer fra organisation til organisation. Der findes ikke ét globalt pensum, som repræsenterer alle hapkid oskoler.

Sikkerhed

Låseteknikker, kast, fald og våbentræning skal læres gradvist og under kyndig vejledning. Brug måtter, sikre træningsvåben, passende beskyttelsesudstyr og klare aftaler om kontakt. Påstande om selvforsvar er ingen garanti for sikkerhed eller succes i en virkelig konfrontation.

Teknikker

Hapkido-pensum kan omfatte slag- og sparkafstand, clinch, kast og kamp på jorden. Mange skoler træner både ledkontrol og kast samt slag, spark og frigørelser. Den præcise udførelse og terminologi er afhængig af den pågældende linje.

Trykpunkter, energikoncepter og traditionelle forklaringer om ki beskrives som en del af kulturen og undervisningsmetoden. De fremstilles ikke som videnskabeligt dokumenterede metoder til pålideligt at fremkalde bevidstløshed, smerte eller kontrol.

Kast og judoindflydelse

Tilstedeværelsen af tidlige judoudøvere, herunder Seo Bok-seob, er med til at forklare, hvorfor nogle Hapkido-skoler inkluderer judokast og kamp på jorden i deres pensum. Hapkido-varianter kan anvende andre greb og selvforsvarskontekster end konkurrencejudo.

Spark- og håndteknikker

Mange skoler bruger lave, høje, cirkulære, springende og fejespark. De ofte nævnte bidrag fra Ji Han-jae og Kim Moo-hong til sparkepensum er vigtige i bestemte historiske fremstillinger, men den præcise indflydelse fra Taekkyon, Tang Soo Do, Kong Soo Do og karatelignende systemer er fortsat omdiskuteret.

Hapkido i Nederland

Ifølge nederlandske kilder bragte Robert Pellikaan Hapkido til Nederlandene i 1979, og i 1980 blev der afholdt tidlige officielle eksamener i Leidschendam. Disse datoer og Hapkido Bond Nederlands rolle præsenteres som kildebaserede historiske påstande.

Den nederlandske udvikling fik yderligere koreanske forbindelser gennem seminarer med Myung Jae-nam i 1986 og 1989. Nederlandske organisationer beskriver Nederlandene som et tidligt introduktionssted for hans Hankido-tilgang; en fuldstændig international rangordning er ikke uafhængigt fastslået.

I dag findes der forskellige nederlandske forbund, federationer og selvstændige dojangs. Eksempler er Nederlandse Hapkido Bond, Nederlandse Hankimuye Federatie, Si-Jak, Jeil Kwan, Du Gil Kwan, Hapkido Yong og Chimyung Kwan. Medlemskab, lokaliteter og programmer kan ændre sig.

Også nederlandske lærere som Peter Sanders er aktive inden for specifikke internationale organisationer og afholder seminarer eller underviser. Grader og funktioner knyttes til den organisation, der har tildelt dem; promoverende kvalifikationer som “den absolutte verdenstop” bruges ikke som neutrale fakta.

Vigtige linjer og personer

Hapkido-historien omfatter flere linjer. Ud over Choi Yong-sool nævnes blandt andre Seo Bok-seob, Ji Han-jae, Kim Moo-hong, Kim Jung-soo, Myung Jae-nam, Chin-il Chang, Han Bong-soo, Kim Myung-yong, Kim Yun-sik og Lim Hyun-soo i forskellige kilder. Deres grader, krav på at være efterfølgere og indflydelse er ikke de samme i alle organisationer.

Organisationer og grader

Eksempler på internationale organisationer er Korea Hapkido Federation, World Hapkido Federation, Hapkidowon, World Hapkido Confederation og forskellige Global Hapkido-organisationer. Forbund med samme navn må ikke uden kontrol behandles som én organisation. International Taekwon-Do Federation er primært en taekwondo-organisation og er ikke automatisk et hapkido-forbund.

Eksamensprogrammer fra 1. til og med 5. dan findes i flere varianter. Et historisk program kan blandt andet indeholde forsvar mod greb, slag, spark, kast, låse, våben og flere angribere, men udgør ikke en universel standard.

Kritik af kilder

Hapkido-historie beskrives ofte af forbund, skoler, lærere og efterfølgere i en lineage. Derfor nævnes organisationsspecifikke titler, dan-grader, antal elever, militære eller politimæssige roller og påstande om den eneste grundlægger kun, når de understøttes af egnede uafhængige kilder.

Oprindelsesfortællinger om Choi Yong-sool, Daitō-ryū, Taekkyon og de tidlige koreanske kwans sammenholdes i stedet for at blive samlet til én ubestridt genealogi.

Træn ansvarligt

Vælg en kvalificeret instruktør, følg dojangens sikkerhedsregler, og brug beskyttelsesudstyr ved kontakttræning. Ved smerter, svimmelhed eller manglende kontrol skal øvelsen straks stoppes. Deeskalering og undgåelse af vold går forud for enhver teknik.