Brasiliansk jiu-jitsu

Fra Japan til Brasilien: historien om oprindelsen

Historien om BJJ begynder i Japan i slutningen af det nittende århundrede. Jigoro Kano udviklede judo ud fra traditionel japansk jiujitsu i 1882 og skabte en mere systematisk og sikker form for grappling. En af Kanos mest talentfulde elever var Mitsuyo Maeda, en utrættelig kampsportsudøver, der rejste verden rundt og demonstrerede judo og jiujitsu under udfordringskampe i Europa samt Nord- og Sydamerika.

I 1914 ankom Maeda til Brasilien. Her mødte han Gastao Gracie, en lokal forretningsmand, som hjalp ham med at slå sig ned i landet. Til gengæld lærte Maeda Carlos Gracie, Gastãos ældste søn, jiujitsu. Carlos begyndte derefter at træne sine brødre, herunder den yngste, Helio.

Helio Gracie og BJJ's fødsel

Helio Gracie var en spinkel dreng, som ikke kunne udføre de fysisk krævende judoteknikker. Af nødvendighed begyndte han at tilpasse teknikkerne med større fokus på løftestangseffekt, timing og kropsmekanik end på styrke. Disse tilpasninger blev det filosofiske og tekniske grundlag for det, der skulle blive til brasiliansk jiujitsu: et system, der gør det muligt for den fysisk mindre eller svagere person at overleve på jorden mod en større modstander og få denne til at tappe ud.

Helio beviste sit system ved at kæmpe mod nogle af verdens stærkeste mænd, blandt andet i den berømte kamp på 3 timer og 45 minutter mod den japanske judoka Masahiko Kimura i 1951. Kimura var så imponeret, at han tilbød Helio et stipendium til Japan. Den skulderlås, som Kimura til sidst besejrede ham med, er stadig kendt verden over som en »Kimura« til hans ære.

UFC 1 og det globale gennembrud

Gracie-familien havde en tradition for åbne udfordringskampe, »vale-tudo«-kampe, for at bevise deres systems effektivitet. I 1993 deltog Royce Gracie, Helios søn, i den første Ultimate Fighting Championship-turnering i Denver, Colorado. Konceptet var enkelt: Kæmpere fra forskellige discipliner skulle møde hinanden med minimale regler.

Royce vandt UFC 1, UFC 2 og UFC 4 og besejrede ofte modstandere, der var meget større end ham selv, ved at få kampene ned på jorden og få dem til at tappe ud med teknikker, som de fleste kæmpere aldrig havde set før. Verden så målløs til, mens en spinkel brasilianer i en gi fik brydere, boksere og kickboksere til at tappe ud med kvælertag. Næsten fra den ene dag til den anden blev BJJ den mest omtalte kampsport i verden.

Budskabet var klart: Den, der ikke beherskede kamp på jorden, var ikke komplet som kæmper. Alle seriøse MMA-træningscentre verden over føjede BJJ til træningsprogrammet. Sporten så sig aldrig tilbage.

BJJ’s udvikling

1990’erne – MMA-revolutionen: Royce Gracies dominans i UFC sætter BJJ på landkortet. Hold som Gracie Barra, Alliance og Carlson Gracie begynder at fostre deltagere i verdensklasse.

2000’erne – sport-BJJ vokser: IBJJF (International Brazilian Jiu-Jitsu Federation) standardiserer konkurrencerne. Verdensmesterskaberne i Rio de Janeiro bliver sportens mest prestigefyldte begivenhed. Sortbælteklasserne bliver ekstremt konkurrenceprægede.

2010’erne – No-Gi og submission-only: En ny generation skubber sporten i retning af No-Gi-konkurrencer og formater, hvor kun en submission afgør resultatet. Polaris, Quintet, EBI og ADCC vokser i anseelse. Grapplere som Gordon Ryan, Craig Jones og Garry Tonon redefinerer, hvordan grappling på topniveau ser ud.

2020’erne – global mainstreamsport: BJJ-akademier findes næsten i alle lande. Millioner af eliteatleter, berømtheder og motionsudøvere dyrker sporten. Den er nu den hurtigst voksende kampsport i den vestlige verden.

Gi versus No-Gi – to verdener, én kunst

BJJ består af to parallelle konkurrenceverdener: Gi og No-Gi. Ved Gi-BJJ bærer kæmperne den traditionelle kimono (gi), en bomuldsjakke og buks, der er designet til at kunne tåle greb. Gi'en skaber et helt andet taktisk landskab: kvælergreb med kraven, lapel guards og kontrol over ærmerne danner grundlaget. Stoffets friktion sænker tempoet og belønner tålmodighed og teknisk præcision.

No-Gi-BJJ dyrkes i en rashguard og korte bukser uden stof at gribe fat i. Tempoet er højere, benlåse spiller en større rolle, især heel hooks i moderne No-Gi-konkurrencer, og stilen belønner atletiske evner og dynamiske scrambles. ADCC Submission Wrestling World Championship er den vigtigste No-Gi-begivenhed og betragtes generelt som den hårdeste turnering at vinde i grappling.

Gordon Ryan, flere gange ADCC-mester og vinder af den åbne klasse, repræsenterer højdepunktet inden for moderne No-Gi-BJJ. Hans system, der er bygget op omkring rygangreb og indgange til benlåse under træneren John Danaher, har gentegnet billedet af BJJ på topniveau og påvirket en hel generation af grapplere verden over.

BJJ-konkurrencer – IBJJF og mere

International Brazilian Jiu-Jitsu Federation (IBJJF) er på verdensplan den dominerende arrangør af Gi-konkurrencer. Forbundet afholder verdensmesterskabet (Mundials) i Long Beach, europamesterskabet i Lissabon, det panamerikanske mesterskab og snesevis af store åbne turneringer. IBJJF-konkurrencer udgør på alle bælteniveauer den vigtigste vej for Gi-BJJ-deltagere.

Ud over IBJJF tilbyder den professionelle grappling-scene med Who's Number One (WNO), Polaris, Quintet, Fight to Win og andre organisationer No-Gi-begivenheder af høj kvalitet med præmiepenge og produktionsværdier, der for første gang har bragt grappling ud til et mainstream-publikum.