Pencak Silat

Pencak Silat

  • Kampsporten fra Det Malayiske Øhav – et våbenbaseret kampsystem fra Indonesien, Malaysia og Filippinerne med en stærk klingekultur. Eksplosivt, vildledende og designet til ægte nærkamp.

Stats

Oprindelse
Indonesien
Grundlagt
1000
Organisation
Det Internationale Pencak Silat-Forbund

Pencak Silat er den oprindelige kampkunst fra Sydøstasien – et omfattende kampsystem, der omfatter slag, greb, kast, ledlåse, våben og spirituel praksis, udviklet på tværs af det indonesiske øhav, Malaysia, Singapore, Brunei, Filippinerne og Thailand gennem århundreder. Navnet kombinerer pencak (optrædende kunst – det ydre udtryk) og silat (kampteknikken – den indre virkelighed) og afspejler kunstens dobbelte natur som både kampsystem og kulturelt udtryk. Med hundredvis af forskellige regionale stilarter (aliran) og skoler (perguruan) er Pencak Silat en af verdens mest mangfoldige og rigt udviklede kampkunsttraditioner.

Historie

Oldgamle rødder i det malaysiske øhav

Pencak Silats oprindelse spores tilbage til de gamle malaysiske kongedømmer og hindu-buddhistiske imperier, der dominerede Sydøstasien fra det 7. århundrede og frem – især Srivijaya (Sumatra) og Majapahit (Java). Hikayat Hang Tuah, et malaysisk heltedigt fra det 15. århundrede, beskriver den legendariske kriger Hang Tuah som mester i silat – en af de tidligste litterære henvisninger til kunsten. Silat var kampsystemet for den malaysiske krigerklasse (hulubalang) og blev brugt ved kongehof, på slagmarker og til forsvar af landsbyer.

Mangfoldigheden af Pencak Silat-stilarter afspejler øgruppens ekstraordinære kulturelle og etniske mangfoldighed. Sumatranske stilarter (især fra Minangkabau) regnes blandt de mest teknisk avancerede med en matriarkalsk kulturel tradition, der har formet kunstens unikke karakter. Javanesisk silat har stærke hinduistiske og islamiske spirituelle elementer. Balinesisk silat bevarer forbindelsen til øens hindu-balinesiske kultur. Hver ø – og ofte hver landsby – udviklede sin egen tilgang.

Pencak Silats fire aspekter

PERSILAT definerer formelt Pencak Silat gennem fire uadskillelige aspekter, der adskiller det fra rent sportsorienterede kampsporter:

Mentalt-spirituelt (mental-spiritual): Karakterudvikling, selvkontrol og spirituel vækst. Pencak Silat er udtrykkeligt en moralsk og spirituel disciplin såvel som en kampkunst. Mange skoler har dybe forbindelser til islamisk sufisme eller præislamiske animistiske traditioner.

Kultur og kunst (seni budaya): Den performative dimension – yndefulde, rytmisk sofistikerede demonstrationer af teknikker ledsaget af traditionel musik (gamelan, kendang-trommer, serunai-fløjte). Silat-opvisning er lige så meget dans som kampkunst.

Selvforsvar (beladiri): Den praktiske anvendelse i kamp – hurtige, vildledende og økonomiske teknikker, der er udviklet til effektivitet i virkelige kampsituationer. Silats vildledende fodarbejde, lave stillinger og hurtige ledlåse gør kunsten særdeles praktisk.

Sport (olahraga): Den konkurrenceprægede dimension, der reguleres af PERSILAT – både sparring (tanding) og kunstneriske opvisningskategorier (seni) på verdensmesterskabsniveau.

Pencak Silat og Asian Games

Pencak Silat fik debut ved Asian Games i 1987 i Seoul og har været en fast del af legene lige siden, hvilket har fungeret som en vigtig platform for kunstens internationale vækst. Indonesien dominerer historisk medaljetabellen, hvilket afspejler kunstens dybeste rødder og bredeste udbredelse i landet. Asian Games i Jakarta i 2018 blev et skelsættende øjeblik – med enorme hjemmepublikummer og en hidtil uset mediedækning, der gjorde Pencak Silat til en af de mest sete sportsgrene ved legene.

Træning

Træning i Pencak Silat

Træningsstrukturen varierer enormt afhængigt af stilart og skole. Traditionel silat-træning (latihan) videregives direkte fra guru (mester) til elev i små grupper, ofte med en spirituel dimension og fokus på personlig udvikling sideløbende med det fysiske pensum. Centrale tekniske elementer i de fleste stilarter omfatter: langkah (fodarbejdsmønstre), kuda-kuda (stande), buah (anvendelser – kampsportsteknikkerne), jurus (former – forudbestemte sekvenser, der indeholder teknikker), samt våbentræning.

Silats våbenarsenal er usædvanligt rigt: keris (asymmetrisk dolk), parang (machete), tombak (spyd), kerambit (buet fingerdolk), toya (stav) og sarung (sarong anvendt som kampredskab) er alle traditionelle silat-våben. Især kerambitten har opnået global anerkendelse gennem sin anvendelse inden for virkelighedsbaseret selvforsvar og sin optræden i videospil og actionfilm.