Kempo

Kempo (også stavet Kenpo) er en bred betegnelse, der omfatter en familie af kampsporter, som kombinerer japanske og kinesiske kamptraditioner – slag- og sparketeknikker fra karate og kinesisk kung fu med ledlåse, kast og gulvteknikker fra judo og jiu-jitsu. Selve ordet betyder ganske enkelt »knytnævelov« eller »knytnævens lov« på japansk (fra det kinesiske quan fa), hvilket afspejler dets oprindelse som en overførsel af kinesisk kampsport til Japan. I modsætning til karate eller judo er kempo ikke ét samlet system, men en familie af beslægtede stilarter, der deler fælles principper – hvilket gør det til en af de mest mangfoldige og tilpasningsdygtige kampsportstraditioner, især i de amerikanske former, der er udviklet på Hawaii og i det kontinentale USA.

Kinesisk oprindelse, japansk overlevering

Kemptos slægtslinje kan spores tilbage til overleveringen af kinesisk kampkunst (quan fa) til Japan, primært gennem Ryukyuøerne (Okinawa) og gennem direkte kontakt mellem japanske buddhistiske munke og deres kinesiske modstykker. Munken Bodhidharma (Daruma på japansk) tilskrives ifølge mytologien at have bragt kampmetoder fra Indien til Shaolintemplet i Kina – og derfra påvirkede versioner af disse metoder med tiden japansk kampkunst. Den historiske virkelighed er mere kompleks og mindre lineær, men den kinesisk-japanske overlevering er reel.

I Japan udviklede Kempo sig gennem flere forskellige slægtslinjer. Kosho-ryu Kempo, som hævdes at kunne dateres tilbage til det 16. århundrede, er et af de ældst dokumenterede systemer. Shorinji Kempo – grundlagt af Doshin So i 1947 – er et moderne japansk system, der blev enormt populært i efterkrigstidens Japan og kombinerer slag, ledlåse samt en stærk filosofisk og spirituel dimension inspireret af kinesiske Shaolin-traditioner.

Amerikansk Kempo – Hawaii og Ed Parker

Den mest globalt indflydelsesrige udvikling inden for Kempo fandt sted på Hawaii og i Californien gennem James Mitose, William Chow og især Ed Parker. Mitose bragte Kosho-ryu Kempo fra Japan til Hawaii i 1940'erne, og hans elev William Chow udviklede en mere gadeorienteret og praktisk version med indflydelse fra kinesisk Kung Fu. Ed Parker – Chows elev – flyttede til det amerikanske fastland og grundlagde American Kenpo Karate, som blev det dominerende vestlige Kempo-system.

Ed Parkers American Kenpo er kendt for sin systematiske og logiske tilgang til selvforsvar – teknikkerne er organiseret efter angrebskategori (greb, skub, slag, spark) med foruddefinerede reaktioner, der er udviklet til at være effektive i gadesituationer. Parker grundlagde International Kenpo Karate Association (IKKA) og Long Beach Internationals-turneringen, som var en af de mest indflydelsesrige kampsportskonkurrencer i amerikansk historie. Elvis Presley var blandt hans elever.

Kempo vs. Karate – de vigtigste forskelle

Selvom Kempo og Karate har fælles rødder på Okinawa og ser ens ud for utrænede iagttagere, adskiller de sig på væsentlige punkter. Kempo omfatter typisk flere håndkombinationer (påvirket af kinesiske cirkulære slag), flere ledlåse- og nedtagningsteknikker samt større fokus på selvforsvarsscenarier frem for sportskonkurrence. Traditionelle japanske Karatestilarter har tendens til renere og mere lineær teknik og har en stærkere konkurrencekultur gennem WKF. Amerikansk Kempo er især mere eklektisk og pragmatisk.

Træning i Kempo

Kempotræning varierer betydeligt fra system til system, men omfatter typisk: slagkombinationer (slag, knivhåndsslag, albueslag, hammerslag – ofte i længere serier end i karate), spark (frontspark, sidespark, rundspark, baglæns spark), ledlåse og nedtagninger fra stående position, kata (former – både japansk- og kinesisk-influerede) samt selvforsvarsscenarier (forudbestemte reaktioner på greb, fastholdelser og angreb).

Amerikanske Kenpo-systemer anvender især et omfattende katalog over selvforsvarsteknikker – Ed Parkers system indeholder 154 navngivne teknikker, organiseret efter angrebskategori, hver med udvidelser og opfølgende kombinationer. Denne systematiske tilgang gør amerikansk Kenpo til et af de mest grundigt dokumenterede selvforsvarssystemer i verden.

Kempo-udstyrsguide

Gi: Kempo-uniformer varierer fra system til system – traditionelle japanske systemer bruger en standard hvid gi, der minder om karate. Amerikanske Kenpo-skoler bruger ofte en sort gi som deres karakteristiske uniform, hvilket adskiller dem fra karateskoler.

Bæltesystem: Varierer fra organisation til organisation. De fleste Kempo-systemer bruger den almindelige japanske graduering med farvede kyu- og dan-bælter fra hvid til sort, selvom nogle amerikanske systemer har flere farver og mellemgrader.

Sparring-udstyr: Til sparring med kontakt – handsker, fodbeskyttere, skinnebensbeskyttere, hovedbeskytter og tandbeskytter. Kempo-sparringsformer spænder fra point-sparring med let kontakt til kickboxing med fuld kontakt, afhængigt af skolen.

Fokuspuder og sparkeskjolde: Uundværlige træningsredskaber til at udvikle Kempos kombinationsbaserede slagteknik sammen med en træningspartner.