Wushu

Fra traditionel kampkunst til moderne sport

Kinesisk kampsport består af mange regionale stilarter og overleveringslinjer. Historiske betegnelser ændrede sig gennem århundrederne: bīng jìqiǎo henviste i tidlige kilder til militære kampfærdigheder, Wǔ Yì til kampkunst, og guóshù blev i det tyvende århundrede brugt om nationale kunstformer.

Efter oprettelsen af Folkerepublikken Kina i 1949 forsøgte regeringen at standardisere de meget forskelligartede traditioner til brug for idræt, forskning og sport. Fra 1950'erne blev der udviklet nationale læseplaner og obligatoriske former. Elementer fra blandt andet Shaolin, Changquan, Nanquan og Tai Chi blev dermed samlet i et moderne sportsystem.

I 1958 blev den første nationale Wushu-organisation for træning og konkurrence oprettet. I 1979 blev der nedsat en særlig arbejdsgruppe for undervisning og træning, og i 1986 blev det kinesiske forskningsinstitut for Wushu grundlagt. Fra 1970'erne rejste kinesiske hold internationalt, hvilket gjorde moderne Wushu kendt verden over.

Denne udvikling betyder ikke, at traditionelle Kung Fu-stilarter forsvandt. Traditionelle linjer og moderne Wushu eksisterer side om side, nogle gange på den samme skole og andre gange som tydeligt forskellige træningsverdener.

International Wushu Federation

International Wushu Federation, IWUF, blev grundlagt i 1990 som international sportsorganisation. Forbundet arrangerer blandt andet World Wushu Championships og understøtter de internationale regler for taolu og sanda.

Moderne konkurrencediscipliner

Taolu

Taolu er faste eller selvkomponerede rutiner med ubevæbnede teknikker og våben. Atleterne bedømmes på bevægelseskvalitet, teknisk udførelse, sværhedsgrad, balance, rytme, hastighed, styrke og præsentation. Siden den internationale regelreform i 2003 tæller sværhedsgraden som en særskilt del; individuelle rutiner blev standard fra verdensmesterskaberne i 2005.

Duo- og gruppeøvelser kaldes duilian og jiti. Duilian bruger aftalte kampformer med eller uden våben. Jiti kræver synkrone bevægelser og kan udføres med musik. Traditionelle rutiner og rutiner, der ikke følger standardformatet, bedømmes efter det relevante regelsæt og indgår ikke altid i den samme sværhedsgradsscore.

Sanda

Sanda, også kaldet yundong sanda eller jingzheng sanda, er full contact-disciplinen inden for moderne wushu. Sporten kombinerer kinesiske bokseteknikker med spark, kast, nedtagninger og elementer fra shuai jiao og andre kinesiske grapplingmetoder.

Konkurrencer kan afholdes i en ring eller på en hævet leitai-platform. Der gives point for tydelige slag, spark, kast og for at bringe modstanderen uden for kampområdet. Amatørreglerne bruger normalt mere beskyttelsesudstyr; professionelle formater kan tillade knæ og albuer. Reglerne varierer efter forbund, alder, klasse og begivenhed.

Traditionel Wushu og moderne Wushu

Traditionel Wushu består af stilarter med deres egen historie, lærerlinjer, former, våben og anvendelser. Eksempler er Baguazhang, Bajiquan, Chaquan, Chuojiao, Ditangquan, Fanziquan, Houquan, Huaquan, Piguaquan, Tang Lang, Tongbeiquan, Xingyiquan, Ying Zhao Pai og Zuiquan.

Moderne Wushu bruger standardiserede konkurrencekategorier og lægger blandt andet vægt på hastighed, sværhedsgrad, fleksibilitet, spring, akrobatik og præsentation. De to verdener overlapper sommetider, men en spektakulær taolu-rutine beviser ikke automatisk, at alle en styles traditionelle anvendelser bliver undervist.

Wushu-konkurrencer

Vigtige internationale begivenheder omfatter World Wushu Championships, World Junior Wushu Championships, World Combat Games, Asian Games, National Games of China og Southeast Asian Games. Taolu, sanda og traditionelle discipliner kan foregå side om side ved samme begivenhed, men har forskellige bedømmelser og regler.

Ved konkurrencer skal du derfor altid kontrollere, om det drejer sig om individuel taolu, duilian, jiti, sanda eller en traditionel kategori. Aldersgruppe, teknisk sværhedsgrad, beskyttelse, kontaktniveau og pointgivning afgør, hvad en præstation betyder.

Kritik og debat

Nogle traditionelle kampsportsudøvere mener, at moderne Wushu er blevet for kommercialiseret og i for høj grad fokuserer på akrobatiske former. De frygter, at praktisk kampanvendelse, gamle træningsmetoder og overleveringen fra mester til elev træder i baggrunden.

Tilhængere påpeger, at moderne Wushu synliggør teknik, atletik, disciplin, international udveksling og tilgængelig undervisning. Den mest fair konklusion er, at Wushu tjener flere formål: Det kan være konkurrencesport, optræden, idræt, traditionelt studie eller sanda-træning.

Vælg en Wushu-skole

Spørg først, om skolen primært tilbyder traditionel Wushu, moderne taolu, sanda, Taijiquan eller en kombination. Undersøg, hvilken organisation der står for eksamener og konkurrencer, og hvilket beskyttelsesudstyr der bruges under kontakttræning.

• Vælg taolu, hvis du primært vil træne former, teknik, fleksibilitet, spring og præsentation.
• Vælg sanda, hvis du søger kontrolleret kontakt, slag, spark, kast og forberedelse til konkurrencer.
• Vælg en traditionel skole, hvis du vil studere en bestemt stilart, våbentradition, form og lærerlinje.
• Spørg om begynderhold, sikkerhedsregler, aldersgrupper og hvordan akrobatik og kontakt gradvist optrappes.