Nguyễn Văn Bình

Nguyễn Văn Bình (født 29. februar 1936) er en af de mest ekstraordinære pionerer i ITF Taekwon-Dos historie – en olympisk atlet, 7. dan-judoka og manden, der trænede over 60.000 elever i Vietnam, før han flygtede fra Saigon og genopbyggede sit livsværk i Texas. Den 1. marts 2002 forfremmede General Choi Hong Hi ham til 9. dan-grandmaster (certifikatnummer A-9-2), hvilket placerede ham blandt den sidste udvalgte gruppe, der modtog denne grad direkte fra grundlæggeren. Hans kampsportsrødder går tre århundreder tilbage. Fra han var fem år, trænede hans far ham i traditionel Cong-Fu, en familietradition, der strækker sig over 300 år. I 1953 begyndte han med judo og blev hurtigt national mester i Sydvietnam. Han repræsenterede sit land som judoka i letvægtsklassen ved de olympiske lege i Tokyo i 1964. Senere opnåede han 7. dan i judo. I 1962 begyndte han at træne Taekwon-Do under Master Nam Tae-hi – faderen til vietnamesk Taekwon-Do. Fra 1967 arbejdede han tæt sammen med General Choi Hong Hi, som omdøbte hans hovedskole i Vietnam til den officielle afdeling af Oh Do Kwan. Før Saigons fald i 1975 havde han åbnet ni store kampsportsskoler i hele Vietnam og personligt trænet mere end 60.000 elever. Under Vietnamkrigen fungerede han også som tolk for den amerikanske hær. Efter Saigons fald flygtede han til USA og slog sig ned i Houston, Texas. Her grundlagde han Van Binh Self Defense Academy, hvor han underviste i Taekwon-Do, judo, aikido og tai chi, og blev grundlægger og præsident for ITF-USA, hvor han opbyggede forbundets officielle amerikanske afdeling. Gennem hele sin karriere har han undervist mere end 70.000 elever verden over og personligt tildelt over 1.500 sorte bælter. Som formand for ITF’s komité for forfremmelse af mestre forblev han en stabiliserende kraft i det internationale ITF-miljø langt ind i sine senere år.