Kendo

Hvad er Kendo?

Kendo (剣道) betyder sværdets vej. Det er en moderne japansk kampsport, der udspringer af ældre kenjutsu-skoler. I den moderne træning bruger man et bambussværd, en shinai, beskyttende bōgu og formelle øvelser med en bokutō.

Kendo er samtidig en reguleret konkurrencesport, en fysisk træningsmetode og en disciplin til karakterudvikling. Det moderne system bør ikke sidestilles med historisk sværdkamp eller kenjutsu på slagmarken.

Fra kenjutsu til Kendo

Grundlaget for Kendo ligger i japanske kenjutsu-ryu, hvor krigere og senere budoka trænede sværdteknik. I Edo-perioden blev bambussværd og beskyttelsesudstyr udviklet og forfinet. Det gjorde det muligt for udøvere at træne med mere modstand og kontakt uden at øve sig med rigtige sværd.

Skoler som Hokushin Ittō-ryū bidrog til populariteten af træningskampe med shinai og beskyttelsesudstyr. I Meiji-perioden søgte man efter måder at standardisere forskellige sværdtraditioner på, blandt andet til brug for politi og undervisning.

Navn og udvikling efter krigen

Dai Nippon Butoku Kai blev grundlagt i 1895. I 1920 blev navnet Kendo brugt om den moderne form for sværdtræning, der tidligere blandt andet var kendt som gekken. Efter Anden Verdenskrig blev Kendo midlertidigt udelukket fra det offentlige liv og undervisningen på grund af militariseringen af budo. I 1952 blev All Japan Kendo Federation grundlagt, og Kendo vendte tilbage som en reformeret, uddannelsesmæssig og sportslig disciplin.

Kendo og historisk sværdkunst

Kendo bevarer elementer fra ældre sværdtraditioner, men anvender sine egne konkurrenceregler, beskyttelsesudstyr, pædagogiske former og grader. Principperne fra historisk kenjutsu studeres derfor i en moderne og kontrolleret kontekst.

Forholdet til bushidō nævnes ofte i forklaringer om kendo, men betydningen af bushidō ændrede sig gennem tiden og er ikke en enkel, uforandret opsummering af samuraikulturen.

Træning i Kendo

Træning kan bestå af suburi, fodarbejde, grundteknikker, kata, partnerøvelser og kontrolleret sparring. Almindelige træningsformer er kirikaeshi, waza-geiko, kakari-geiko, ji-geiko og shiai-geiko. Den præcise opbygning varierer afhængigt af dojo og niveau.

Et kraftfuldt indtrædende fodtrin, fumikomi-ashi, kombineres ofte med et slag. Kiai, kropsholdning, afstand, timing og zanshin - vedvarende årvågenhed efter handlingen - er vigtige dele af korrekt udførelse.

Kata

De ti Nihon Kendō Kata udføres normalt med bokutō af to personer. uchidachi vejleder og indleder formen; shidachi lærer og reagerer. I 2003 introducerede All Japan Kendo Federation desuden grundformer med bokutō for begyndere og udøvere med lavere grader.

Kampregler

Et gyldigt træf, yūkō-datotsu, kræver blandt andet korrekt kontakt med den rigtige del af shinai, et tilladt målområde, overbevisende indsats, korrekt holdning og zanshin. Målområderne er men, kote, dō og – under strengere betingelser – tsuki.

Kampe bedømmes som regel af tre dommere. En almindelig kampform er sanbon-shiai, hvor den første deltager med to gyldige point vinder. Turnerings- og forbundsregler kan indeholde yderligere bestemmelser om forlængelse, uafgjort, alder, beskyttelse og tsuki.

Grader og titler

Kendo bruger kyū- og dangrader. Forløbet går typisk fra kyū til sho-dan og derefter til højere dangrader. Ottende dan er den højeste grad, der opnås gennem en teknisk eksamen inden for AJKF-strukturen. Yderligere titler er renshi, kyōshi og hanshi; de har separate krav til grad, ventetid, anbefaling og teori.

Kendo i Nederland

Ifølge nederlandske kendo-kilder begyndte organiseret træning i Nederlandene i midten af 1960'erne. 1966 nævnes som året, hvor Nederlandse Kendo Renmei (NKR) blev grundlagt i Haag. Japanske lærere og japanske budokaer, der opholdt sig i eller besøgte Nederlandene, hjalp med de første seminarer og den tekniske udvikling.

Ifølge egne oplysninger organiserer eller støtter NKR kendo, iaido og jodo. Nederlandske dojoer, der nævnes i kilder, omfatter blandt andre FuMetsu i Rotterdam, Kendo Kai Den Haag, Sakura-Kai i Utrecht og Renshinjuku i Amsterdam og omegn. Aktive lokaliteter, undervisningsplaner og discipliner kan ændre sig og bør kontrolleres hos dojoen eller NKR.

Det nederlandske kendomiljø er internationalt tilknyttet via European Kendo Federation og International Kendo Federation. Et nederlandsk skøn på omkring 700 aktive udøvere er tidsbegrænset og bruges ikke som en aktuel landsdækkende optælling.

International organisation

International Kendo Federation blev grundlagt i 1970 som international sammenslutning af nationale og regionale organisationer. FIK fremmer Kendo og de relaterede discipliner Iaido og Jodo. All Japan Kendo Federation udgør et vigtigt japansk referencepunkt for pensum, grader og kata; nationale forbund håndhæver regler og afholder eksamener inden for deres egen struktur.

Kom sikkert i gang

Mange dojoer tilbyder introduktionstimer, hvor begyndere kan låne en shinai og nogle gange beskyttelsesudstyr. Eget bōgu anskaffes som regel først, når grundteknikken, konditionen og rutinerne for fald og sikkerhed er tilstrækkeligt opbygget. Træn på et egnet gulv, og følg altid instruktørens anvisninger.

Kendo som disciplin

AJKF beskriver kendo som en måde at forme karakteren på ved at anvende sværdets principper. I den sammenhæng står fysisk træning, korrekt form, mod, høflighed, ærlig kontakt og kontinuerlig selvudvikling side om side med konkurrenceresultatet.

Beslægtede discipliner

Iaido fokuserer på at trække og håndtere sværdet i faste former; Jodo bruger den korte stav i relation til sværdteknikker; Naginata-do træner med den japanske hellebard. Disse discipliner kan organisatorisk tilbydes ved siden af Kendo, men har deres egne våben, kataer og træningsmål.