Yağlı Güreş

Oprindelse og historisk udvikling

Former for olieret brydning forbindes i forskellige kilder med oldtidens samfund i Mesopotamien, Egypten, Thrakien, Balkan, Grækenland og Rom. Også i andre tyrkisktalende områder findes beslægtede folkebrydningstraditioner under navne som Köraş, Khuresh og Kurash. Disse ligheder viser en bred brydehistorie, men beviser ikke, at hver moderne form har én ubrudt oprindelse.

I Anatolien blev Yağlı Güreş påvirket af Karakucak Güreşi, en traditionel form for fri brydning, der forbindes med seldsjukkernes og senere Det Osmanniske Riges historie. I Det Osmanniske Rige udviklede bryderne sig i tekke, træningssteder, der både kunne have en fysisk og spirituel funktion.

Kırkpınar

Kırkpınar i Edirne er den mest kendte Yağlı Güreş-festival. Kilder angiver forskellige begyndelsesår, herunder 1346, 1361 og 1362, afhængigt af om man tager udgangspunkt i en legendarisk tradition, den første konkurrence eller turneringens kontinuitet. Derfor er den omhyggelige formulering, at Kırkpınar er en århundredgammel og fortsat organiseret tyrkisk brydningsfestival.

Den kendte oprindelseslegende fortæller om fyrre osmanniske krigere, der brydede med hinanden under et felttog. Navnet Kırkpınar forklares ofte med kırk pınar, »fyrre kilder«. Legenden er kulturelt vigtig, men bør adskilles som legende fra den dokumenterede konkurrencehistorie.

Kırkpınar beskrives ofte som en af verdens ældste kontinuerligt organiserede sportsbegivenheder. Yağlı Güreş har siden 2010 været optaget på UNESCO's repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv.

Regler og konkurrencesystem

En bryder taber, når ryggen rører jorden på grund af modstanderens handling, når han sidder bagover på begge hænder, eller når begge albuer eller en albue og en hånd rører jorden. En kamp kan også afgøres, når en bryder løfter sin modstander, bærer ham tre skridt eller drejer rundt med ham.

Grebet i kıspet er karakteristisk. At føre en arm gennem modstanderens bukser og derfra opbygge kontrol kaldes paça kazık. En kıspet, der glider så langt ned, at kønsorganerne bliver synlige, kan efter reglerne føre til nederlag. En god pasform og respektfuld overholdelse af reglerne er derfor vigtig.

Historisk kunne kampe vare ubegrænset og fortsætte i timevis eller endnu længere. Moderne formater bruger tidsbegrænsninger, som varierer efter kategori og organisation. De angivne kilder nævner blandt andet tredive minutter for visse kategorier og fyrre minutter for hovedklassen, med mulighed for forlængelse eller afgørelse på point. Kontrollér altid det aktuelle reglement.

Vinderen af hovedturneringen får titlen başpehlivan, »hoved- eller vigtigste bryder«, samt en pengepræmie. En pehlivan, der vinder tre år i træk, kan modtage et guldbælte. Også lavere placeringer og deltagelse kan belønnes.

Yağlı Güreş i den tyrkiske brydekultur

Güreş betyder brydning og kan i Tyrkiet henvise til et langt bredere område end kun oliebrydning. Çayır güreşi er folkebrydning på græs; minder güreşi er olympisk brydning på måtten. Karakucak Güreşi og Yağlı Güreş er landlige folkebrydningsstilarter, mens Aba Güreşi, Aşırtmalı Aba, Kısa Şalvar, Kuşak eller Tatar Güreşi og Şalvar Güreşi er regionale varianter.

De forskellige stilarter bruger deres eget tøj, underlag, greb, ritualer og kampregler. Yağlı Güreş bør derfor ikke beskrives som olympisk brydning med olie.

Sportsbrydning i Tyrkiet

Ud over folkebrydning dyrkes freestylebrydning og græsk-romersk brydning i Tyrkiet. Tyrkiske hold har opnået internationale resultater ved verdensmesterskaber. Turneringer som Yaşar Doğu og Vehbi Emre & Hamit Kaplan er eksempler på den organiserede sportsbrydningskalender.

Kendte pehlivaner

Historiske og moderne navne, der forbindes med Yağlı Güreş, omfatter Kel Aliço, Koca Yusuf, Katrancı Mehmet Pehlivan, Adalı Halil, Hergeleci İbrahim, Kızılcıklı Mahmut, Kurtdereli Mehmet, Bandırmalı Kara Ali, Tekirdağlı Hüseyin, İbrahim Karabacak, Ahmet Taşçı, Recep Kara, Ali Gürbüz, İsmail Balaban, Orhan Okulu, Fatih Atlı, Mehmet Yeşilyeşil og Osman Aynur.

Nogle navne optræder også i kilder med regionale betegnelser, såsom Kızılcıklı Mahmut fra Silistra, Katrancı Mehmet fra Shumen, Kara Ahmet fra Razgrad, Başol Yağcı fra Sındırgı og İzzet fra Silivri. De dobbelte omtaler fra den indsendte liste er samlet.

Ağaer

Ağaerne spiller en støttende og ceremoniel rolle omkring Kırkpınar. Blandt de nævnte ağaer er Süleyman Şahin, Gazanfer Bilge, Alper Yazoğlu, Hüseyin Şahin og Seyfettin Selim. Det guldbælte, som nogle ağaer har fået tildelt, skal adskilles fra det guldbælte, som en pehlivan kan vinde gennem successive sportslige sejre.

Konkurrencer og udmærkelser

Başpehlivanen er vinderen af den højeste kategori i hovedturneringen. Ud over titlen kan der tildeles pengepræmier, udmærkelser og rejsegodtgørelser. I nogle formater modtager anden- og tredjepladserne også en præmie.

De præcise kategorier, tidsgrænser, pointtælling og betingelserne for et gyldent bælte afhænger af det aktuelle reglement. Historiske regler og moderne turneringsregler bør ikke blandes sammen uden forklaring.

Se eller lær Yağlı Güreş at kende

Ved et arrangement kan man lægge mærke til peşrev, musikken, kıspet, påføringen af olie og den måde, pehlivaner viser respekt på. En demonstration viser ofte ritualet og den kulturelle betydning, mens en konkurrence desuden følger et strengt teknisk og fysisk system.

For interesserede i Nederlandene er det en god idé at indhente aktuelle oplysninger direkte hos en kulturorganisation, et brydeforbund eller arrangøren. Kontrollér, om arrangementet er en egentlig Yağlı Güreş-konkurrence, en demonstration, en workshop eller en underholdningsaktivitet.