De moderne MMA-shorts er ikke længere til at komme udenom i kampsportsverdenen. De er naturligvis velegnede til Mixed Martial Arts, men mange bruger dem også til fitness, kickboxing eller bare som casual wear.
Shortsene har gennemgået en del udvikling siden fremkomsten af moderne MMA i 1990'erne, blandt andet på grund af regulering af sporten, fighterenes ønsker og naturligvis tidens mode.
Næsten alle store MMA-organisationer, herunder naturligvis også UFC, følger regelsættet, der blev udarbejdet i årene efter 2000 og også aftalt med Association of Boxing Commissions (ABC) den 30. juli 2009: “The Unified Rules of Mixed Martial Arts (MMA)”.
Hvad angår beklædningsreglerne (herunder MMA bukser), står der følgende: Alle deltagere skal kæmpe i godkendte shorts uden sko eller anden fodbeskyttelse. Trøjer (undtagen i kvindekategorierne), judodragter eller lange bukser (herunder judobukser) er ikke tilladt.
Hvad må UFC-fightere have på?
Godkendte shorts (i UFC) betyder følgende: Deltagerne skal bære kommissionsgodkendte MMA-kampbukser, herunder boardshorts, cykelshorts (bike shorts, red.), Vale Tudo-bukser (kompressionsshorts, red.), kickboxingbukser eller andre godkendte bukser. Speedo-lignende bukser er ikke tilladt.
Referencepunkt for tøjmærker i kampsportsverdenen
Ovenstående regelsæt har givet klare retningslinjer for de shorts, der i dag bruges under professionelle og amatørkampe i MMA. Det udgør et tydeligt referencepunkt for tøjproducenter som Venum, King Pro og Hayabusa, når de designer og udvikler trænings- og konkurrenceshorts til mixed martial arts og beslægtede sportsgrene.
MMA-shorts har efterhånden udviklet sig fra almindelige boardshorts eller cykelshorts. De er nu langt mere moderne og specialiserede og har forskellige egenskaber, der forbedrer komforten, bevægelsesfriheden og fleksibiliteten. Derudover har shortsene i dag også andre funktioner, som gavner en fighters præstation under træning og kamp.
Den mest almindelige stil af MMA-shorts er faktisk boardshorts (surfshorts) med en ekstra snøre for bedre greb og et fleksibelt panel med firevejsstræk (4-way stretch) på indersiden af lårene for maksimal fleksibilitet. De er som regel også fremstillet af fugttransporterende materiale.
En anden type MMA-shorts, som er mindre udbredt, er spats-shorts (Vale Tudo-shorts eller kompressionsbukser), der er fremstillet af en blanding af spandex og polyester og sidder tæt omkring kroppen. De svarer til en rashguard, men i shortsversion. Mange virksomheder producerer denne type specialshorts.
Lange spats var tidligere tilladt i MMA-kampe, men er nu forbudt på grund af det ekstra greb og den friktion, de medfører.
Udviklingen af MMA bukser i moderne tid
UFC 1 (1993): ingen regler
Fighterne, der dukkede op ved de første UFC-stævner, var ikke underlagt nogen form for beklædningsregler. Det gav datidens enormt kontroversielle “burkamp” en del af sin charme: Royce Gracie stillede op i traditionel gi, Art Jimmerson i boksebuks med boksesko, mens Teila Tuli (sumobryder) stillede op i en traditionel polynesisk nederdel. Mange seere har nok ikke savnet synet af Ken Shamrock i sin knaldrøde speedo.
Efter UFC's første event fulgte hurtigt flere, og fighterne bar de mest forskelligartede outfits: fra stramme speedos til brydedragter med tilhørende sko og forskellige slags judodragter i flere farver (med og uden sponsortryk).
Efterhånden som sporten udviklede sig, blev fighternes valg af tøj også mere praktisk og mindre “bulky”. Man indså, at tøjet ikke måtte udgøre nogen hindring (i denne tid med ren kamp og næsten ingen regler). Fightere blev nemlig kvalt i deres egen gi. Stadig oftere optrådte fighterne i noget, der begyndte at ligne de moderne MMA-(board)shorts.
April 2001: begyndelsen på Unified Rules of MMA
Den 3. april 2001 fastsatte New Jersey State Athletic Control Board de regler, der senere blev vedtaget som Unified Rules of MMA. Her blev der også fastsat regler for det outfit, en fighter måtte bære under stævnerne.
Det begrænsede en fighters valg af tøj til kun et par korte bukser og en trøje (for kvinder). En foranstaltning, der blandt andet blev indført for at garantere sikkerhed og lige vilkår for alle fightere.
Dette nye regelsæt blev næsten øjeblikkeligt taget i brug af alle større (amerikanske) kampsportsorganisationer, inklusive UFC, og det betød et stort skridt i udviklingen og populariseringen af MMA bukser verden over. Topfighterne stillede op i de mest ikoniske og genkendelige fightshorts, som regel med et nyt design til hver kamp.
Nogle fightere formåede også at indgå meget lukrative tøjaftaler med førende mærker som TapOut, Venum og endda Nike (Jon Jones i 2012).
Reebok x UFC (2015):
I 2015 indgik UFC en eksklusiv aftale med det store sportsmærke Reebok. Det var bestemt ikke en fordel for mange fightere. Hvor mange af topfighterne som Lidell, Silva, Rua, Ortiz og Belfort havde lukrative aftaler med kampsportsmærker som Venum og TapOut, måtte fighterne nu udelukkende stille op i tøj fra Reebok. Vitor Belfort (topfighter og publikumsfavorit gennem en lang periode hos både UFC og Pride FC) hævder, at han på den måde gik glip af millioner i indtægter.
Siden aftalen med Reebok blev underskrevet (og det tilsvarende, nyligt fornyede samarbejde med Venum siden marts 2021) har fighterne været begrænset til et standarddesign i tre farver på godkendte shorts, med kun logoerne fra UFC's officielle sponsorer på det pågældende tidspunkt.
Venum x UFC (2021):
I 2020 annoncerede UFC et (nyt) samarbejde med Venum. Venum overtog dermed rollen som eksklusiv tøjsponsor fra Reebok i april 2021.
Venum greb muligheden for at introducere nyt “Fight Week”- og “Fight Night”-tøj. Det gav dem også mange muligheder for at tilbyde UFC-merchandise til de mange millioner fans verden over.
Fighterne fik desuden en bedre betaling for at bære tøjet, hvilket er et omdiskuteret punkt i lyset af de mange rygter om den dårlige aflønning af størstedelen af UFC's fightere. Samarbejdet med Venum blev betragtet som en succes og er nu forlænget til og med 2029.
Fightere under UFC-organisationens faner, især de etablerede navne, går muligvis glip af millioner af dollars i individuelle sponsorindtægter på grund af forbuddet mod andre mærker. At genoprette denne økonomiske strøm til fighterne ville være et vigtigt skridt i løsningen af nogle af problemerne omkring lønningerne til fightere på sportens højeste niveau.
2026: Standardiserede beklædningsregler for UFC-fightere
Fra maj 2026 vil UFC's beklædningsregler fortsat være underlagt en streng, centraliseret beklædningspolitik, hvor Venum er den eneste officielle leverandør af tøjet.
Fightere må desuden ikke bære private sponsorers logoer på deres tøj eller udstyr under aktiviteterne omkring kampen, herunder interviews og i Octagon.
Vigtige regler for UFC-kampbeklædning i 2026:
-
Obligatorisk udstyr: Fightere skal bære Venum-tøj leveret af UFC, herunder shorts, trøjer og hættetrøjer til indmarchen.
-
Personalisering: Selvom politikken er streng, tillader UFC populære fightere at bruge shorts med eget design, som eksempelvis dem fra Alex Pereira og Conor McGregor.
-
Særlige eventkits: Ved vigtige events, såsom “UFC White House”-eventet i juni 2026, skal fighterne bære særlige, unikke uniformer, der er designet til lejligheden.
-
Farvebegrænsninger: Nylige rapporter peger på strengere, regionsbaserede farvebegrænsninger, såsom et forbud mod, at amerikanske fightere bærer røde shorts, som nu forbindes med andre regioner.
- Forbudte genstande: Personlige sponsorlogoer er ikke tilladt på kampbeklædningen. I buret skal fighterne bære kommissionsgodkendte shorts (boardshorts, Vale Tudo osv.) og tandbeskyttere.
